Alle tæller, så tæl alle

I går var det World Population Day. Det vil sige, at det var en dag, hvor vi alle burde tænke lidt over, hvad det vil sige at være en lille dum prut i en stor verden med noget lignende 6,7 mia. mennesker. Størstedelen fattige. Og næsten alle fattigere end dig og mig.

Som bosat i Mozambique kommer forskellighederne naturligt en del tættere hver dag. Og som sociolog kan jeg gang på gang blive frustreret over, hvor lidt vi ved om Mozambiques befolkning, fordi det (befolknings)statistiske materiale på en god dag er ekstremt mangelfuldt. Og det er ekstremt vigtigt at have overblik over en hulens masse parametre, hvis man skal kunne tage de rigtige forbehold og de rigtige beslutninger i forhold til forbedringer af levestandarden i alle lande. Og især i røvfattige lande som Mozambique (hvor 75 % af befolkningen i 2003 levede for under $1,25 om dagen). Der er mange donorkroner hernede, men ikke nok til, at de bare kan bruges efter mavefornemmelser.

Det er dog blevet bedre i løbet af de seneste år. Meget bedre. Jeg vil derfor tage en lille tur rundt i nogle forskellige nøgletal, der viser lidt om, hvad hverdagen er for de vistnok ca. 23 mio. mozambiquere. For heldigvis stiller blandt andet Verdensbanken og FN’s befolkningsfond nogle data til rådighed for os alle. Og det er vigtigt:

Good data is critical for evidence-based policies and programmes for improving people’s lives. Yet while timely and reliable data is routine in richer countries, many resource-constrained developing countries struggle to conduct the censuses and surveys that they need for effective planning.

For the past 30 years, UNFPA, the United Nations Population Fund, has played a lead operational role in helping to build countries’ capacities for data collection and analysis.

[…]

Census data reveals compelling characteristics about employment, education and health services in countries. It provides information about population growth, the movements of people, age structures, poverty levels, urbanization and the spatial distribution of a country’s population. Countries can use that information to plan investments, save lives and improve opportunities for present and future generations.

With world attention focused on achieving the Millennium Development Goals by 2015, and the upcoming MDG10 Summit at the United Nations in September, the availability of consistent and comparable statistical information has become even more crucial. Data for development plays a prominent role in monitoring progress, assessing and realigning plans and strategies, and conducting effective advocacy. Data, and public access to it, contributes to transparency and accountability.

Reproduktiv sundhed

FN’s Befolkningsfond kigger meget på seksuel og reproduktiv sundhed af den simple årsag, at mangel på samme er skyld i størstedelen af dårligdomme og dødsfald blandt kvinder i den reproduktive alder. Graden af reproduktiv sundhed indikeres blandt andet ved mødredødelighed, andel af uønskede graviditeter og mulighed for familieplanlægning, seksuelt overførte sygdomme og kønsspecifik vold. Ved alle fire indikatorer er fattige kvinder ekstremt overrepræsenterede, og Mozambique er et af mange eksempler på netop det. Og mange andre indikatorer.

  • Mødredødeligheden i Mozambique er på intet mindre end  520 pr. 100.000 fødsler.
  • 52 % af alle fødsler foregår uden jordemødre/sygeplejesker/læger.
  • 168 af 1.000 (16,8 %) børn dør før de bliver 5 år.
  • 64 % af kvinder mellem 15 og 24 år ved ikke, at brug af kondom kan reducere risikoen for at få HIV (tal fra 2003, jeg tror at andelen er lavere nu).
  • 41 % af kvinder mellem 15 og 19 år er gravide eller har født mindst et barn.
  • 15 % fortæller, at deres seneste graviditet var uønsket.
  • Ca. 15 % af alle kvinder mellem 15 og 49 år og ca. 10 % af alle mænd mellem 15 og 49 år har HIV/AIDS.

Tal er godt. Tal er nødvendige. De ovenstående tal er ikke gode. Men nødvendige. Nogle gange gad jeg godt, at jeg kunne give en latterligt lille hånd i et lille hjørne af et stort problemknuserapparat i et uoverstigeligt bjerg af problemer i Mozambique.

6 thoughts on “Alle tæller, så tæl alle”

  1. Du skal blive lidt bedre til det dersens procent-regning: 168 af 1.000 er ikke 1,68 % – men 16,8 % – hvilket desværre gør tallet meget mere forfærdeligt. Tak for tallene.
    Og tak for reminderen om WPD.

  2. Burde man ikke have fundet et lidt bedre navn end “World Population Day?”

    Vi har Mors dag, Fars dag osv. Altså dage hvor man udvælger en lille (som i <50%) del af befolkningen. WPD lyder sådan lidt ligegyldigt…

    I øvrigt kan manglen på data godt være optimalt. Af og til har man jo vigtigere problemer at løse end at registrere, hvor mange venstrehåndede med mørkt hår der bor i Xai Xai… (I MZ er man nok tæt på, at det er nok at tælle de venstrehåndede 😉

  3. Jeg synes det er fint også at have dage, hvor man tænker lidt mere meta end de navlepillende mig-og-mine-dage. Og ja, selvfølgelig er der en grænse for, hvilke data, der er nødvendige at have (eller rentable, hvis dit segment skal spise argumentet 😉 ), men at kende sundhedsbehov, behov for skoler, arbejdspladser osv. vil oftest være optimalt. Jeg vil derfor gerne pointere, at jeg netop skriver om statistikker, som kan forbedre levestandarden. Det vil en statistik over (mørkhårede) venstrehåndede i Xai Xai ikke kunne. I hvert fald ikke som kvantitative data.

Comments are closed.

Scroll to Top