Lange Svend er død

·

·

Svend Auken
Billede fra Wikipedia

Der er få ting, der kan få en lidet ihærdig blogger som jeg selv til at sætte sig foran tastaturet i øjeblikket. Svend Aukens død er dog tilpas vigtig. Faktisk overskygger hans død de fleste andre ting, jeg gennem årene har fundet interessante nok til at blive beskrevet. Jeg vil savne Svend Auken.

Svend Auken var en af de væsentligste inspirationskilder, da jeg meldte mig ind i DSU den 1. maj 1997. Det var hans insisteren på at arbejde for de svagest stillede, der fik mig til at melde mig ind i DSU. Og det var hans kamp for et bedre klima og et mere retfærdigt Danmark, der gjorde, at jeg blev hængende på trods af Poul Nyrups knap så ihærdige indsats for selvsamme. Jeg blev endda på trods af Nyrup og den borgerlige fløjs angreb på den efterløn, Auken havde indført, da han var Arbejdsminister i slutningen af halvfjerdserne.

SF var dog også en mulighed. Margrete Auken var også en af min ungdoms helte, men SF’s markante modstand mod EU gjorde, at Socialdemokraterne stadig var mit parti. Da Frank Jensen tabte formandsopgøret – efter at have fået støtte fra Svend Auken og så vidt jeg husker indirekte fra min anden yndlingssocialdemokrat, min gamle DSU-kollega i Aalborg, Mette Frederiksen, meldte jeg mig dog ud. Og ind i SF, som i mellemtiden havde fået en EU-positiv kandidat til Europaparlamentet. Blandt andet med hjælp fra min stemme. Deres kandidat hed Margrete Auken.

Ved sidste folketingsvalg for et par år siden fik en tredje Auken min stemme. Denne gang Ida Auken, som tydeligvis er Margretes datter, men som også har flere af de samme mærkesager som Svend. Og samme fabelagtige hell-no-retorik som dem begge.

Selv om jeg er gået fra at stemme på Svend Auken (og Frank Jensen for den sags skyld) og nu i stedet stemmer på hans søster og niece, har Svend Auken dog hele tiden været en stor fortaler for alt det, jeg tror på. Han støttede de tvangshjemsendte irakere og han kæmpede for klimaet lang tid før en spin-stærk borgerlig regering forstod, at det dersens miljø ikke er noget, man skal forsøge at skylle ud med pesticider. Og så var han i mine øjne bindeleddet mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Det vil ikke undre mig synderligt, hvis sidstnævnte nu i endnu højere grad vender sig mod hhv. SF og upartiskhed. Det vil være et tab for både fagbevægelsen og en stærk venstrefløj.

Det er sgu surt, at De Radikale ikke tillod Svend Auken at blive statsminister, da Socialdemokraterne i 1990 fik det bedste valg, de nogensinde har haft. Under Svend Auken, selvfølgelig. Men så må vi jo bare for altid betegne ham som den bedste statsminister, vi aldrig har haft.