Ferielæsning

Så er der ferie. For første gang siden 1989 har jeg to fulde ugers sommerferie. Den slags bør fejres med at blive hjemme.

Som sagt, så gjort (med den lille krølle, at hjemme både er i Fjerritslev, Nordjylland og på Vesterbro, København). Det kræver litteratur. Lars har lånt mig Douglas Couplands “JPod”. Den er lige i skabet. Men den er på den anden side færdiglæst senere i dag eller i morgen.

Så. Hvad bør jeg læse? Skønlitteratur, only! Jeg har masser af idéer til både sociologisk, web- og bedreverdenslitteratur.

8 thoughts on “Ferielæsning”

  1. JPod er nemlig rigtig fed, omend lidt letlæst. Desværre har jeg ikke noget at byde på ellers, for jeg har stort set kun læst scifi de sidste par år, og jeg tvivler på at det er din kop te 🙂

  2. Hvis du vil læse andet af Douglas Coupland anbefaler jeg "Alle familier er psykotiske" – for den har jeg nemlig, og du siger bare til..
    Har du ellers læst "Kafka På Stranden" af Murakama? Fantastisk poetisk og smuk fortælling.
    Eller hvad med Celines "Rejsen Til Nattens Ende" – vanvittig grotesk bog, hvor malicen driver ned af siderne. Et _must read_ !

  3. Jamen jeg har da et par forslag 🙂 De fleste skønlitterære bøger læser jeg på engelsk (fordi det er billigere…) – men hvis du foretrækker dansk er jeg sikker på, at de her er oversat for længst:

    Western/Texas litteratur med store (MEGA-store litterære kvaliteter)
    The Border Trilogy: All the Pretty Horses, the Crossing, Cities of the Plain af Cormac McCarthy (det er om cowboys på kanten af den moderne tid, det er om prærie, om venskaber, om ensomhed og om længsel og om at blive morder og komme i fængsel – og det er knaldgodt skrevet! – men det er ikke nødvendigvis litteratur man bliver i godt humør af..)

    En god historie med en ældre mand og et cirkus som hovedingredienser (sjældent set-up, men virkelig godt skrevet og totalt medrivende fortælling) Water for Elephants af Sara Gruen

    Og så har jeg lige færdig-læst Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer – den var underholdende og med nogle dejlige naturvidenskabelige passager om Kuhn (sjældent set tillid til, at læserne ikke er helt dumme 🙂

    Jeg er også helt vild med Dy Plambecks "Texas Rose" og med Helle Helles "Ned til hundene" – begge romaner er udtryk for litteratur uden alt for meget smæk for skillingen og med dejlige personer – jeg er helt vild med Faster Lillian…

    Og i min ferie skal jeg læse: Hemmingway: Farewell to arms, Junot Diaz, The Brief Wondrous Life of Oscar Wao, Stefan Merrill Block, The story of forgetting og så en sand historie af Preston/Speci der hedder "The monster of Florence" (valgt pga lokationen som er meget tæt på min ferie-destination…) – fordi det var dem jeg faldt for i Politikens boghal (som jeg også anbefaler varmt – umuligt ikke at komme hjem med spændende bøger – og altid nogle ansatte derinde, der liiiige har læst en bog de synes man skal gå i gang med!)

    Jeg skal også læse Free af Chris Anderson, men den gider du jo ikke høre om… 🙂

    God (læse)ferie!

  4. Fra det dystopiske hjørne anbefaler jeg "Nineteen Eighty-Four" ("Sanity is not statistical") og "Brave New World" ("All of the advantages of Christianity and alcohol; none of their defects"). Evigt relevant og intelligent underholdning. Must-read pageturners og alt det dér. Og så er det jo klassikere, der skal læses på et tidspunkt alligevel – du kan lige så godt få det gjort.

    "White Tiger" af Aravind Adiga. Fanme sjov. Adiga lader ikke Indien slippe væk med at lade som om de nu er en uh så respekteret hi-tech og velstående nation, men tværer køer, kastesystemer og korruption i hovedet på os. Så tragisk og så sjov.

  5. Eftersom jeg er ham, som du nævner i dit indlæg (altså Lars, hverken Douglas Coupland eller dig selv), vil jeg ikke komme med nærmere begrundelser for følgende anbefalinger. Læs dem nu bare, for pokker.

    Douglas Coupland "Alle familier er psykotiske". Som også Rune skriver det: fantastisk absurd.
    Michel Chabon: "Den fantastiske historie om Kavalier og Clay".
    Bret Easton Ellis: "Glamorama" (WOW! Men den har du nok allerede haft fingrene i…)
    Italo Calvino: "Cosmicomics" og især "Hvis en vinternat en rejsende"
    Daniel Kehlmann: "Opmålingen af verden"
    Og som Rune siger det: læs noget Murakami. Det er en god idé.

    Hele skidtet kan selvsagt lånes. Også med til Fjerritslev, hvis de altså kan tåle den slags litteratur derovre.

  6. Jeg er ret vild med Dave Eggers – læs enten A Heartbreaking Work of Staggering Genius eller What is the What (se evt. http://granns.net/bog/?p=32).

    Ellers vil jeg også erklære mig enig i anbefalingerne af både Murakami og Cormac McCarthy (og A Farewell to Arms, for den sags skyld).

    Jeg har ikke læst noget Coupland siden Miss Wyoming, men synes at alle hans bøger indtil da var gode. Måske man skulle genopfriske et gammelt bekendtskab?…

Comments are closed.

Scroll to Top