Jeg er ikke racist, men…

Danish Minister of Culture Brian Mikkelsen
Billede fra Wikipedia

Jeg er og bliver fanatisk modstander af vaske-hænder-og-endda-tørre-fingre-mentaliteten i udsagn som “jeg er ikke racist, men jeg synes perkere skal skydes” og “som du jo ved, synes jeg jo, at min bedste ven er helt vildt sød og jeg sætter meget stor pris på ham, men FUCK, hvor er han irriterende”.

Det ville være meget mere klædeligt for de fleste blot at gå til bekendelse. “Jeg hader perkere” eller “hvis ikke han havde været så godt et menneske, ville jeg ikke have været i stand til at holde hans moralprædikender ud”. Ind til benet, tak. Du er ikke et dårligt menneske bare fordi du har en holdning.

Nå, men det er jo oftest mindre kløgtige og/eller stive mennesker, der kommer med ovenstående udsagn. Hvilken af disse to ting vores justitsminister hermed skal klandres for, ved jeg ikke, men han har i hvert fald til sinde at gøre sig skyldig i ganske gennemskuelig racisme. Blågaardsfolkene siger i Berlingske, at det er rockerne, der startede bandekrigen. Det er på ingen måde utænkeligt. HA er ikke kendt for rundbordssamtaler men for mord, for at afskyde raketter i boligkvarterer og den slags.

Til det siger Brian Mikkelsen så i Politiken at Blågaards-drengene sætter sig i en offerrolle. Den slags er jo uspiseligt for en person, der er opflasket med, at dem, der er i problemer, selv er ude om det:

Blågårds Plads-gruppen er hårdkogte forbrydere. De er dømt for drabsforsøg, vold, trusler og narkohandel. De truer og ødelægger andre folks liv. Jeg ved udmærket, at rockerne er lige så brutale og afstumpede. Men det ændrer ikke på, at vi har ret til at beskytte vores land mod udlændinge, som bærer skarpladte våben. Det her lyder meget nationalistisk, men jeg siger: Ud af vores land!

Og ja, kære justitsminister. Selvfølgelig må vi “beskytte vores land mod udlændinge, som bærer skarpladte våben”. Men det du taler om, er krig. Husk gerne på, at vores land ikke er i fare. Enkeltpersoner er i fare. Det vil sige, at det er en politiopgave og at det er vore egne indbyggere, der er de farlige elementer. Så taler man oftest om bødestraffe og fængselsstraffe. Kald dem udlændinge hvis du vil, men de er danskere og lige så enormt lidt eksemplariske danskere som HA’erne. Straf dem gerne for begåede og efterfølgende opklarede forbrydelser på lige fod med andre, men drop dog den stigmatiserende og ekskluderende tone. Og lad dog være med at lade som om, du ikke er nationalist!

Du kan modbevise min pointe ved at sige, at kriminelle rockere også skal sendes ud af landet. Det synes jeg selvklart ikke at de skal, men så kan vi tage den diskussion til den tid. Indtil videre er du også brutal og afstumpet i din måde at føre kamp på. Så ud af landet med dig?

8 thoughts on “Jeg er ikke racist, men…”

  1. Lige i øjet.
    Tak for den og et fy for helvede til vores justitsminister.. pinligt ud over alle grænser.
    Eller nærmere indenfor alle grænser? Nemlig vores.
    Hvornår forstår vores regering, at 'danskhed' ikke skal findes i intolerancen overfor danskere, som ikke er vokset op med juletræer og frikadeller.
    Juletræet stammer fra tyskland og jeg kan ikke lide frikadeller.
    Justitsministeren bidrager her til at gøre det til en racekrig – noget som i følge eksperter er det værste denne konflikt kan udvikle sig til. Godt gået brian.

  2. Meget fint indlæg. Jeg er supertræt af, at den her bandekrig bliver brugt politisk af højrefløjen — som for eksempel ham klaphatten fra DF der sagde på TV2 News, at begravelsesoptoget forleden var "udansk" og derfor skulle forbydes.

  3. enig. DF skovler stemmer ind på det her.. Med lidt (meget) god vilje og en portion konspirationsteori kunne man nok finde frem til at det er dem der står bag krigen 😀

    tror ikke der er nogle der kommer til landet med tanker om at melde sig ind i en bande… så fedt er det nok ikke.

  4. Du sagde lige praecis det jeg sad og taenkte da jeg havde laest den kommentar. Er personligt saa traet af at alle problemer der bare smager af noget med udlaendinge, med det samme skal traekkes ind i en storpolitisk sammenhaeng. Islamisme, integration, kriminalitet, kultur, sprog, det hele haenger sammen i deres optik, hvilket goer at det er saa svaert for den jaevne dansker at skille tingene ad og desvaerre er der ogsaa flere og flere udlaendinge der tror paa det lort.

    Hva fanden bilder den mand sig ind?! Hvor ved han overhovedet fra hvilket pas de anonyme kilder som politiken har snakket med er indehavere af? Er der noget at sige til at kloeften mellem dem og os blir stoerre og stoerre naar en JUSTITS minister siger denne slags ting?! Justits, som i justice, som i retfaerdighed? Ha'erne bliver nu set af mange jaevne danskere som frihedskaempere!! Det er som at bo i en Kafka roman! Og de anonyme kilder som Pol har talt med har jo ret. Jeg mener Joenke som er en folkehelt nu, har siddet i faengsel halvdelen af hans liv fordi han henrettede en mand fra en rivaliserende bande kaldet BS. Og i 90'erne var de ogsaa i krig med Bandidos. Hvordan de, i samarbejde med medierne, politikerne og diverse andre populister, har lykkedes at bilde alle ind at de er at sammenligne med brandmaendene under 9/11 er total uforstaaeligt!

    Kald en spade for en spade. De skyderier bliver foretaget af kriminelle. Om de er udlaendinge eller danskere er underordnet…

    Den her retorik bliver vaerre og vaerre og graensen for hvad hvem kan tillade sig at sige bliver laengere. Hvis vi ikke snart faar nogle ansvarlige medier, politikere og andre opinionsdannere saa maa de tage skylden naar det udvikler sig fatalt..

  5. Niels Kristensen

    Du beskylder vores justitsminister for racisme, og hvad er begrundelsen? At samme har udtalt at ikke danske statsborgere, der deltager i organiseret kriminalitet med dødbringende våben, ikke skal have ret til, at opholde sig i Danmark. Det er fandme en langt ude anskuelse!

  6. Ej hvor det er befriende at læse noget, der gik mig på i så lang tid….
    For min skyld kan HAer og invandrebander slå løs på hinanden indtil der ikke er nogen tilbage af de 2 grupperinger. Det er bare ærgeligt at det kommer til at gå ud over uskyldige.

    Når det er sagt, så er jeg fanden med træt af at folk ikke kalde en skovl for skovl… Det er ikke fordi jeg er racist, men….
    Du er god nok mohammed, men de andre der er….

    osv. osv. og så kom lige politiet… det var altså PERLE… hold nu op… Det var PERKER… og hva så…. jeg er selv en "perle" og synes selvfølelig ikke at politiet skal rende rundt og kalde folk andet end det de hedder, men politifolk er også mennesker, der kan gå over stregn en gang i mellem og hvad så…

  7. Tak for kommentarerne alle sammen. Jeg vil blot lige komme med et par kommentarer, for generelt ser det ud til, at vi er enige.

    @Niels Kristensen: Nej, jeg beskylder ikke vores justitsminister for racisme. Selv om der ikke er langt imellem, er det nationalisme, jeg anklager ham for. Og især angriber jeg hans tåbelige retoriske udenomssnak. Han nævner selv, at det er en nationalistisk kommentar, men siger samtidig, at det jo selvfølgelig ikke er fordi, han er nationalist, at han har nationalistiske holdninger. Mage til logisk selvmodsigelse skal man normalt en tand længere ud på højrefløjen for at finde. Desuden taler han ikke om folk uden dansk statsborgerskab. Faktisk tror jeg ikke, at ret mange regner med, at der er synderligt mange uden dansk statsborgerskab med i denne konflikt. Han taler om udlændinge, og jeg skriver, at der ikke er tale om udlændinge, når der er tale om danskere (dvs. folk med dansk statsborgerskab). Så de to anskuelser, du mener, er langt ude, mener jeg ikke. Jeg mener derimod, at alle skal være lige for loven og at loven skal være lige for alle. Det er vist ikke en forbandet langt ude anskuelse i en retsstat.

    @Rodi: Jeg er meget uenig. Selvfølgelig skal de ikke have lov til at slå løs på hinanden. Ingen har fortjent hverken at blive udsat for vold eller drab. Vores retssystem er sat i verden for netop af afskære os fra selvtægt.

Comments are closed.

Scroll to Top