Solana Larsen holder oplæg

·

·

Solana Larsen, medredaktør på (det WordPress-drevne) Global Voices Online og New York-redaktør på et af mine favoritmedier, openDemocracy, holdt i dag oplæg om citizen journalism og meget mere.

Global Voices startede efter et seminar, hvor en flok amerikanere fandt ud af, at amerikanere næsten udelukkende skrev om amerikanske forhold. Noget der ganske givet gør sig gældende mange steder. Tanken var derfor at samle nationalt og lokalt orienterede blogindlæg fra hele veden på et sted, så man på den måde kunne få sig en mere bredtfavnende portal. Altsammen på engelsk via lokales frivillige oversættelser.

Fokus er på at få de historier frem, som de store medier i især tredjeverdenslande ikke tager sig af. Blandt andet er især Kina og Burma gode eksempler på steder, hvor citizen journalism er enormt vigtig. Det er borgernes eget syn og ikke nationalstaternes egne medier, der fortæller verden om de hændelser, der optager borgerne.

New York Times modtager artikler fra Global Voices ligesom også Reuters har en spalte dedikeret til nyheder fra Global Voices’ afrikanske sektion. Informations Luftskibet har også en boks – lige som de i øvrigt har til openDemocracy). Mange store medier – igen især amerikanske – efterspørger lignende services. Global Voices’ nyheder er alle udgivet under Creative Commons Attributions License, hvilket betyder, at alle kan nappe feedet og vise det på eget site med kildeangivelse.

Solana Larsen @ ITUBloggere bliver ofte udvalgt af de lokale redaktører, som er folk, der følger meget med i områdes blogosfære. Det betyder også, at de nogle gange afviser folk. Oftest på grund af alt for subjektive holdninger i de indlæg, der skal videre til Global Voices. Skribenterne har dog lov til at linke til egne blogindlæg, som måske ikke er helt så afbalancerede.

Via RisingVoices giver de desuden grants på op til 5.000 dollars til projekter i 3. verdenslande, der gerne vil forsøge sig med blogging. På Global Voices Advocacy, derimod, skriver om hvilke lande, der i øjeblikket censurerer visse sites. Det er mest multimediedeling og blogging, der rammes af censur, som det kan ses af deres kort og dene sjove graf (scroll ned). Desuden giver de gode råd til, hvordan man blogger anonymt.

Hvordan kan det lykkes?

Benytter en intern blog (som er lavet i Drupal) til asynkron mødeafholdelse, da de ikke har kontor og kun sjældent mødes. Dog mødes de mest aktive bloggere til tider rundt omkring i verden. Et vist problem er dog, at der nogle gange er tale om underbemidlede bloggere, omend de fleste kender til globale forhold og har rejst i verden.

(her gik mit tastatur ned – se referat af interview med Amira Al Hussaini hos Kim Elmose)

Finansiering er i det hele taget utrolig svær at have med at gøre, da statsstøtte eksempelvis er helt udelukket. Der er dog tale om, at etablerede medier kan byde ind.

Som lokalredaktør udvælger man de historier fra blogosfæren, der kunne være interessant, hvorefter de udgiver dem. Kun en gang har Solana Larsen som überredaktør gået ind og næsten-censureret et indlæg.

Da det er et engelsksproget site, er USA næsten født til at være det land, der kommer flest læsere fra, men også Kina, Malaysia og Indien er godt repræsenterede:

Novembers top-5:

  1. USA
  2. Kina
  3. UK
  4. Canada
  5. Indien

Tekniske redskaber:

Se også Off the Bus.