Det er altså ikke fair. Altså.

Jeg var bange for, at min normale opfattelse af, at ingen kan røre mig, at jeg er uovervindelig og uden for I normales tabersfære, var i krise, da jeg fik stjålet mine computere for lidt over en måned siden. Jeg var rystet i et par timer, hvor jeg tænkte “aarrrrhhhh hva’! Det sker da ikke for mig sådan noget”. Så gik livet videre, og jeg blev igen overbevist om, at jeg er urørlig og at ingen i denne verden er mere uheldige end andre.

Jeg tænkte også, at jeg egentlig var ret uheldig. Det var en grim historie at de sådan stjal min eksterne harddisk også. Så fandt jeg den igen sammen med resten af gårdens storskrald efter 10 dage. Meget heldigt, tænkte jeg. Det passede meget godt ind i mit verdensbillede, for det kan jo ikke lade sig gøre at have en iboende uheldighed. Det ville jo nærmest kræve en tro på … noget.

Så glemte jeg det igen, det der held-uheld-sjov.

Det blev endnu bedre, da jeg fik min nye computer i tirsdags (det er knap tre døgn siden). Efter opgradering til Leopard var jeg jo faktisk den person på jobbet med fedest computer. Efter utallige installationer af coole apps og overførsel af dokumenter og musik var jeg i aftes i den digitale himmel. Jeg manglede kun at få smidt to albums ind i iTunes, så jeg ville være på toppen af verden så snart min telefon igen kommer til at virke.

I dag blev min nye computer stjålet i et mødelokale hos en kunde, mens vi var til frokost.

Lige nu er jeg i et lidt mærkeligt humør. En slags irriteret, velsagtens.

Fuck, hvor er jeg uheldig.

9 thoughts on “Det er altså ikke fair. Altså.”

  1. Hold da fast. Jeg tror også, jeg som Ricco ville have mistet besindelsen, udstødt en mængde voldsomme eder og haft en voldsom trang til at afreagere.

    I øvrigt … hvis du fandt din harddisk i storskraldet, tyder det så ikke på at indbrudsidioten fra første omgang bor i din ejendom?

  2. Ja, jeg fandt min eksterne harddisk, som indeholdt fuld backup fra starten af juli, så det var sgu nice device. Og jo, tanken strejfede også mig, at vedkommende kunne bo i en af bygningerne omkring vores gård, men harddisken kunne for så vidt sagtens have ligget der hele tiden. Det er mildest talt ikke hver dag, jeg kommer forbi.

    Og ja, jeg har forsikret mig, men det var min arbejdscomputer, så jeg har ikke personligt noget i klemme denne gang (andet end irritationen over igen at mangle mit vigtigste arbejdsredskab samt arbejdet med at skulle opdatere både min og kollegaens nye computere, når vi får dem – for ja, min kollega mistede også sin i samme omgang).

Comments are closed.

Scroll to Top