Free Burma!

Nu da nogle entreprenante bloggere eller noget har sat gang i en god ting, vil jeg også være med. Dog må jeg sige, at idéen om, at man blot skal plastre billedet ind i et indlæg og linke til deres side, er lidt for uniformt (pun intended), så i stedet vil jeg levere lidt link love, så I alle kan blive en kende klogere på denne, en af mange uhyrlige tilstande i denne ellers så ganske smukke verden. For som Oschlag siger, foregår der også en masse andre onde ting, som burde få en masse eksponering i den vestlige presse (ja, det er også vigtigt andre steder, men det er oftest os, der har den nødvendige kombination af magt og økonomi til at hjælpe).

Men lad os komme i gang:

Og linket til deres side: Free Burma!

Herfra må jeg skrive alt det, jeg har lyst til. And that I will.

Jeg har haft en ganske god diskussion ovre på det GENIALE netværk kaldet Radikale.NET (læg venligst mærke til, at jeg er herremegabiased). Det forgår i kommentartråden til Anna Ebbesens indlæg “Rødt for Burma?“. Der siger jeg sådan cirka, at en kampagne uden oplysning er en kampagne for deltagernes egen skyld. Sat på spidsen, jovist.

Men blogindlæg om Burma er en fabelagtig idé. Her kan man selv fortælle lidt, og man kan linke til andre steder med endnu flere informationer. Man kan endda henvise til steder, hvor man rent faktisk kan hjælpe. Langt bedre end at tosse rundt med en rød t-shirt på.

Dybest set har vi at gøre med en konflikt, hvor en forbandet grov socialistisk militærjunta på værste, menneskeretsstridige vis manipulerer og undertrykker befolkningen. Det har de gjort siden kuppet i 1962, så det er ikke nyt, at folket er undertrykt.

Det er heller ikke nyt, at der er intern modstand mod det brutale militærregime. I 1974 måtte militæret også indsættes for at holde protesterne nede, mens den største opstand til nu startede 8/8 1988. Også dengang var det studerende og munke, der kæmpede for demokrati. Året efter, i 1989, ændrede militæret landets navn fra Burma til Myanmar (og Rangoon til Yangon). Selv om FN godkendte ændringen, har flere landet nægtet det i protest mod militærstyret. Der er derfor masser af politik i brugen af de to navne. Burma er det politisk korrekte, Myanmar er for dem, der enten er ligeglade eller simpelthen har en militaristisk diktator i maven. Det har TV2, Jyllands-Posten, Politiken, Information og Berlingske Tidende eksempelvis. DR kan derimod bedst lide demokrati. Så vidt jeg husker, var det også kun DR og hedengangne Aktuelt, der kaldte Kosova for Kosova.

Hvis du vil aktivere lidt, kan du hjælpe ved at være med i Amnesty Lifeline, ved at sende en sms med beskeden “AMNESTY” til 1231. Det koster 3 kroner at hjælpe med til at lægge pres på militærstyret. Den internationale udgave af Amnesty har også en opskrift på, hvordan du kan sende et brev til Burmas udenrigsminister.

Hold øje med Den Danske Burma Komité, som er et samarbejde mellem ASF Dansk Folkehjælp, Dansk Sygeplejeråd, Det danske Center for Menneskerettigheder, Ulandssekretariat, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, HK, 3F, LO, NNF, Rehabiliteringscentret for Torturofre, IWGIA, Regnskovsgruppen Nepenthes og Socialdemokratiet.

Måske kan det også være godt at støtte det canadiske initiativ Burma Watch International, som er en menneskerettighedsorganisation, som forsøger at iværksætte en politisk (demokratisk) revolution gennem politiske virkemidler. Kender dem ikke, men sikkert et godt initiativ. Også engelske The Burma Campaign virker til at være et godt sted at deponere et par håndører. Derudover er der selvfølgelig en række muligheder for at holde sig opdateret på nettet:

• The Irrawaddy
• Democractic Voice of Burma
• Mizzima News
• BurmaNet News
• Burma Project Southeast Initiative

Democratic Voice of Burma er i øvrigt en radio- og tv-station, som har hjemme i Norge. Det er måske nok det bedste sted at støtte med penge, så overvej at stikke dem et par håndører. Det sker på deres side i menuen til højre.

Og til sidst en lille formaning: Lyt nu ikke til det vås eksempelvis Politiken hamrer afsted i et lidet kønt anfald af lommereligiøs og lommepsykologisk bedrevidenhed:

Så det er ikke tænkeligt, at militæret åbner ild mod demonstranterne?

Det skete for 19 år siden og kan derfor ikke udelukkes. Nogle officerer og deres menige kan gå i panik. Der kan også ske det, at militante civile aktivister overtager scenen og tager ledelsen fra munkene. Så kan det blive en blodig affære.

Der ER en blodig affære!