Jeg føler mig næsten ensom

Kvinden i mit liv gennem de sidste halvandet år er blevet overført til vores behandlingsinstitution. Hun var ret svær at danse med, og vi nåede simpelthen ikke til det stadie, hvor jeg blev virkelig tryg i hendes nærhed. Jeg burde for så vidt have sparket hende ud for længst, men hun forbedrede sig trods alt hele tiden, så det var lidt svært. Og hvis bare jeg huskede ikke at hænge fast i sofaen sammen med hende og i stedet gøre de ting, jeg havde lyst til uden hende, var alt faktisk meget rart.

Jeg nåede desværre aldrig til et punkt, hvor jeg kom til at holde af hende. Hendes luner stak ud i alle retninger og gjorde det også i forgårs, da jeg afleverede hende på kommunehospitalet. Vi kunne godt diskutere lidt, men vi nåede aldrig de analytiske højder, som vores forhold ellers lagde op til. Jeg ved, at hun havde en masse mere i sig. Desuden var der en hel del sider af hende, der gik mig direkte på nerverne – uden jeg dog nogensinde gjorde noget aktivt for at ændre det. Jeg tager det fulde ansvar for, at hun i dag er, som hun er.

Jeg regner med at skulle se hende igen om ca. tre uger. Dog med mediatorer til stede. Både vores personlige terapeut og en udefrakommende ligesindet, som kan se på hendes sag med friske øjne, vil være til stede. Jeg tror faktisk ikke, at det bliver særlig rart, men jeg ved dybt inde i mit hjerte, at det trods alt bliver sidste gang, jeg skal se hende. Men om ikke andet regner jeg med at få 6 med mere.

17 thoughts on “Jeg føler mig næsten ensom”

  1. Ja, et stort tillykke med at få hende ud af vagten! Hurra-hurra. Og så må du hellere holde dig til små, kun-for-sjov forhold for fremtiden.

  2. Jamen, Jamen, hvad skal du så lave nu hvor du har al den tid tilovers, som hun på bestialsk vis har stjålet fra dig!?!
    Tillykke, tror jeg nok…..

  3. SÅDAN René… Tillykke med det, godt gået – også selvom hun blev ved med at … lugte? af en konservativ madam 🙂

  4. @Smøffer: No worries homie, jeg skal nok finde noget at bruge tiden til. Eksempelvis det samme som mens jeg skulle have leget med tøsen 😉

    @Wieland: Ja for hulen, hun var lidt af en stinkende og stram dåse (xqueeze my French)

  5. Den sidste af dem som man venter for afleveret har afleveret…:-) Det ser skidt ud for resten!!!

  6. Ha ha ha, jamen så tillykke med det da. Om ikke andet, så må hun da være godt gennemarbejdet…

  7. Rigtig mange gange tillykke med afleveringen – det kan man jo kun selv misunde, når man sidder midt i suppedasen… og mon der nu ikke skulle blive ekstra plads til at nyde en øl eller to i en herligt forårsramt KBH…

  8. Jamen til lykke da. Jeg slutter mig til koret af forbløffede omend imponerede … bekendte. God fornøjelse med dit nye liv 🙂

Comments are closed.

Scroll to Top