Endelig er Roskilde Festivals nye blog i luften. “Fragmenter af festival“, kalder de den. Det er selvfølgelig en WordPress-blog. Den er en del af deres community site, som dog endnu slumrer i bedste sendetid. Det er det mest naturlige i verden, at et communitybaseret event som Roskilde Festival har en blog, hvor de både kan informere om nye tiltag, aflysninger osv.. Godt initiativ!
Jeg har kendt til bloggens komme i et par måneder (og faktisk har dette indlæg ligget og hygget sig som kladde i et par uger) og har efter utallige ordudvekslinger (undskyld!) med Adam og især Sille fået mig snuset frem til, hvordan de ville gribe det hele an. Og nu hvor jeg ser det endelige resultat, kan jeg kun sige, at jeg glæder mig til at se, hvordan det ser ud, når communitiet for alvor går i luften (på mandag?). Lidt bedre, forhåbentlig.
Derudover er det vanvittigt spændende at følge, hvordan de 80.000 RF-gæster tager imod bloggen. Åbenhed kan gøre nas, hvis der er tilpas (stop her og tænk over det lækre rim, red.) mange sure løg derude, men jeg stoler blindt på, at mine musikelskende venner ude i musikland ser det som det meget positive træk, det er!
Som det tydeligt ses i bloggens sidebar er Roskilde Festival også at finde på Flickr, YouTube, Albino Gorilla og del.icio.us, men der er dog stadig et par ting, jeg mangler lidt, nu da vi har at gøre med en musik-community-blog. Jeg er helt klar over, at der er tale om et forsøg, men med en lille times arbejde mere, kunne nedenstående gratis services have været omfavnet og implementeret i bloggens layout. Det kan selvfølgelig stadig nås…
Andre steder
Mange steder kan gøre en blog og det community, man forsøger at opbygge omkring en blog, endnu bedre. Udover de ovennævnte steder, kunne nedenstående være oplagte. Alle tingene kan selvfølgelig arbejde sammen med WordPress.
- Hvad med communitiets eller festivalarrangørernes last.fm-grupperadio? Sådan en har de vel? Det ville være oplagt at kaste den ind i sidebaren. Altså udover linket til det i øvrigt fremragende norske hobbyprojekt Radio Festival, som spiller sange af de offentliggjorte 2007-bands 24/7. En indlejring af radio med musik tagget “Roskilde 07” eller lignende kunne være et alternativ.
- Link til en officiel last.fm-gruppe ville også være fin. Ellers kan vi jo alle samles hos Rocklands vistnok ikke officielle gruppe “Roskilde Festival“, men da burde de stadig linke til netop den gruppe. Interwebbets måske vigtigste musik-community-site er af åbenlyse grunde et fantastisk godt sted at samle musikinteresserede.
- Hvor er feeds fra Danmarks største musiksites? Et egentligt samarbejde med Soundvenue, Gaffa osv. er vel endvidere oplagt, når disse sites er så gode til at dække alt omkring festivalen? En blogroll indeholdende links til eksempelvis MyMusic og Soundvenue er sådan ca. det mest rigtige, hvis en vis musikkarma skal vedligeholdes.
- Hvad med en Twitter– eller Jaikukonto (jeg hælder mest til Twitter her på grund af den simple sms-notifikation)? Min festival ville blive bedre med et pip her og der med “3 timers kø til opladning af mobiltelefoner i Agora X”, “Overvægtig tysker i nøgenbadet ved Agora Y” og den slags korte beskeder. Feedet derfra bør selvfølgelig også hives ind i bloggens sidebar – og både last.fm, Twitter, YouTube, Flickr, Albino Gorilla, del.icio.us og blog over i Jaiku.
WordPress-plugins
Nedenstående plugins er også oplagte på en blog af denne art. Et par af dem er åbenlyst ikke i brug, men et par andre er det muligvis og forhåbentlig.
- Hvis dansk skal bruges, så burde bloggen være tosproget. Mindst. Et plugin kaldet jLanguage (lavet af danskeren Jakob Jensen) kunne med et snuptag have lavet en og samme WordPress-installation flersproget. Resten af community-delen er på engelsk, så hvorfor en (udelukkende) dansk blog – som bruger den engelske udgave af WordPress?
- Alex Kings plugin “Share This” kunne sende sidens indlæg i rotation i hele verden – mest hvis der havde været en engelsk udgave af indlæggene selvfølgelig.
- Selvsamme Alex King (som i øvrigt også er manden bag et rigtig godt Twitter-plugin) har desuden kreeret “WordPress Mobile Edition”. Et andet uundværligt plugin når en blog skal bruges via mobiltelefon. Husk at følge installeringsinstruktionerne!
- De bedste videoer fra eksempelvis YouTube skal selvfølgelig også blogges. Det gøres nemmest med Viper’s Video Quicktags.
- Jeg tager det for givet, at bloggen er tilmeldt hos Overskrift, Blogbot og Ping-O-Matic.
Derudover kunne jeg godt tænke mig at se et billede af indlæggets forfatter sammen med indlægget. Gruppeblogs er bedst, når man kan se disse billeder. Et tiltag, jeg har tænkt mig at inkorporere på WordPress DK når engang den tid kommer 🙂
Men alt i alt: Godt at se, at de omfavner blogmediet – gid resultatet havde været en tand mere gennemarbejdet og især teknisk gennemtænkt. Som Sille skriver, så har de på nuværende tidspunkt nogle tekniske problemer, men jeg er bange for, at lidt af sidearkitekturen generelt bare ikke er gennemtænkt. Hvorfor er der forskellige linkdesigns?:
“About”: http://www.roskilde-festival.dk/community/about.php
“Contact”: http://www.roskilde-festival.dk/community/contact/
Er I der, Roskiiildeeee? … Ja, næsten.
Hvis du vil have billeder af skribenterne (dvs. os 🙂 ) på WordPress, kan det gøres meget simpelt vha. PHP og et WP-kald, der henter brugernavnet, som jeg har gjort det på Sundhedsdialog.dk.
Fidusen er at navngive profilbillederne efter skribenternes brugernavne og så hedder nøglen:
<img height=”60″ width=”40″ src=”http://www.sundhedsdialog.dk/billeder/<?php the_author_login(); ?>.jpg”
alt=”<?php the_author(); ?>” />
// Lars
Jeg havde egentlig tænkt mig at bruge MyBlogLog/Gravatar, som jo allerede bruges i kommentarer og i forumet. Det giver sikkerhed for, at selv folk med dårligt syn altid kan koble skribentens kommentarer med vedkommende 🙂
Gode ideer, om end man også skal passe på ikke at overpynte bloggen med alt muligt (jo, man kan få for meget lir :-)). Men især Twitter er jo oplagt under festivalen!
Jeg foreslår også en eller anden kobling til/integration med MySpace. Jeg har ikke selv en profil, så jeg ved ikke hvordan det præcist kan gøres, men det er vel helt sikker muligt. Festivalen har i forvejen selv en MySpace-profil, og der må kunne laves noget synergi der (også selv om det er forskellige dele af festivalens info-afdeling, der står for de to ting). Det kunne måske især være oplagt efter festivalen, når folk catcher up (forestiller jeg mig) på MySpace.
(BTW: Har i øvrigt selv (er også frivillig i RF’s Info/Marketing-sektion) skrevet et oplæg til, hvordan festivalen kan integrere brugerne/gæstene mere. Ser lige om ikke det skal blive til et blogindlæg snart – smider en kommentar når det er gjort.)
Selvfølgelig. Jeg har heller ikke en MySpace-profil, så det havde jeg ikke lige overvejet. Også oplagt.
Med hensyn til at overplastre bloggen med lir, så er jeg helt enig når vi har at gøre med blog af den art. På den anden side, så er mine forslag nærmest kun et par links mere til eksterne sider (lige som der skulle være et til MySpace). Eneste grafiske element udover en eventuel last.fm-radio, som jeg godt ville kunne finde plads til, er Share This-pluginet og det forstyrrer vist ingen.
Blogrollen kunne sagtens bare integreres i del.icio.us-rullen.
Og kan du da så få et blogindlæg ud af dine anstrengelser – jeg vil sætte mig med korslagte arme og vente. Dit seneste RF-indlæg (shortlisten) blev læst med stor interesse 🙂
Nej, RF bloggen var faktisk ikke tilmeldt til Overskrift.dk, men det er den så nu. Jeg ser også at der er ved at komme gang i den danske tag-o-sfæren omkring Roskilde Festival:
http://overskrift.dk/tag/roskilde+festival
med tilhørende RSS feed:
http://www.overskrift.dk/rss/tag/roskilde+festival.xml
Sjovt at de ikke havde været forbi jer. Men godt du kiggede forbi, Stefan, for jeg havde jo også selv glemt at nævne, at de i deres blogroll burde have det tag-link, du kom med der.
De burde desuden også overveje at lave en blogsamling på blogbot – og et link til http://blogbot.dk/?tag=roskilde+festival.
Alle disse muuuhligeder 🙂
Hej René
Som jeg også skrev til dig, er vi helt klar over at der er “klumper” – men vi knokler….eller…nogne søde rare IT folk knokler. Jeg sidder bare og venter 🙂
Vi har valg at ligge ud helt roligt – og helt trditionelt…hvis man kan sige sådan om blogs..hehe. Men sjovt nok er stort set alle de ting du nævner, skrevet ned i det oplæg jeg holdt for festivalledelsen i sidste uge. For selvfølgelig skal vi videre… Men som teknikke driller på nuværende tidspunkt…ja, så tager vi lige en ting af gangen.
Sitet – som du også ved, har ligget på en testserver – og alt har været i skønneste orden, ind til den blev flyttet…suk… men igen, ikke noget jeg skal gøre mig klog på. Men af helt samme grund, går vi stadig stille med dørene omkring åbningen af bloggen. Det hele skal naturligvis være i orden, inden vi for alvor går i luften.
Ang de forskellige link typer…så kan jeg ikke lige svare dig med andet end gæt. Men vi køre pt med databaser på flere servere – hele rf.dk bliver flyttet til helt nyt om et par uger… Men hvad ved jeg…
Ang overskrift.dk – så var det min opgave, men da jeg ikke har været hjemme mens vi kom op, har jeg ikke haft tid. Min egnetlig “hemmelige” info til dig, var sendt fra det skønne ferieparadis Lalandia….bare fordi jeg jo ved at du er en frygetlig nysgerrig sjæl. Men den skulle natruligvis tilmeldes det hele..
Vi er egentlig ikke i luften før, det står i det officielle nyhedsbrev – og igen, ikke før det hele fungerer som det skal.
I flytningen fra testsite til rigtig-site faldt forumet nemlig også lige helt fra hinanden…suk. Godt man kun er hyret til at være igansætter på det indholdsmæssige…
Sidst men ikke mindst – så har jeg i mangel af bedre, lånt min blog ud til den gode mand Esben Danielsen i morgen mandag…så kom endelig forbi vis jeres interesse for communitysitet, så han kan melde tilbage til baglandet, at de må ruppe neglene…
Phyy det blev en lang smørre….håber det går.
Ja hov – og bær så lige over med slå og stavefejl. Jeg er SÅ færdig her, men måtte lige smide en kommentar…
Hehe. Det er helt fint 🙂
Jeg har selv flyttet server nogle gange og kun den sidste gang gik det uden kæmpeproblemer. Egentlig mærkeligt, for det burde være en formsag, men når man som overtegnede ikke er nogen stor nørd, så skal man jo næsten ødelægge et eller andet…
Og ja, jeg ville heller ikke selv have tilmeldt sitet på de forskellige services før det hele for alvor var flyvefærdigt. Jeg havde eksempelvis wordpress.dk til at køre i et halvt år 8vil jeg tro) før jeg havde n***et mig sammen til at have noget, jeg ville vise frem for andre end dem, der tilfældigvis dumpede forbi. Eller … det vil sige … der var en af dem, der var dumpet forbi, der begyndte at promovere siden, før jeg havde tænkt mig at det skulle ske – før alle børnesygdommene var ryddet af vejen 🙂
Heldigvis kom flere folk dog forbi – og det var superfedt med lidt feedback allerede før egentlig launch, så jeg kunne nå at rette nogle af mine tanketorsk og tåbeligheder. Når jeg havde lagt siden frem til offentlig skue, måtte jeg jo leve med, at folk også havde meninger om den 😉
Men igen – held og lykke med det videre arbejde. Som skrevet er jeg sikker på, at det nok skal blive rigtig godt, når børnesygdommene er kureret og communitiet for alvor skydes af. Børnesygdomme som i øvrigt godt kan forventes ved den slags. Når det er et forsøg, og når det er for et arrangement, som i så høj grad baseres på frivillighed, så er der plads til mindre-end-perfekte tiltag også.
Jeps – det er jo det det er 🙂 frivilligt altså..dog ikke IT folkene, de er vist mere end fastansatte de stakler…
Og feedback er bestemt en rigtig god ting!! Glemte vist lige i min iver at sige tak for den – sorry!!!!
Jeg ved der arbejdes videre på forumdelen og det som ikke funger pt på blogge, i morgen – så vi ser hvad der sker..
I øvrigt ubarmhjertige arbejdsforhold de har (eller laver for sig selv), nørderne. At skulle flytte sider mellem servere må være jordens kedeligste tjans. Og så endda en tjans, der kun kan gå galt. Respekt til dem 🙂
Jeg håber i øvrigt ikke, at det bliver i morgen, det går i luften. Der har jeg slet ikke tid til at skulle gå op i den slags. Hvad siger I til torsdag? Det ville passe mig godt 😉
Med risiko for at lyde pessimistisk så…når de siger i morgen, går der hurtigt nogle dage…så torsdag er sgu nok et meget godt bud..
Og kan du så holde dig fra din blog og se at blive færdig knægt!! 🙂
Nåååå ja… Det! Jeg smutter nu. Hejhej 🙂
De lyder lidt som mig, må jeg sige. Igen respekt til nørderne…
Så er en mindre roman om brugerinvolvering på festivalen blevet til fem blogindlæg på min blog. Læs det hvis du tør 🙂