Jeg har lige fået en sms. Efter alt at dømme fra en ukendt (som i: jeg kender hende ikke). Endog med stor sandsynlighed fra Køge. Hun har skrevet til mig før, men der fangede hun vist ikke, at jeg ikke var hende, hun skulle have fat i. Sølle veninde, tænker jeg så nu, for det var kryptiske beskeder, jeg fik sendt tilbage. Denne gang gik det bedre:
Hende: Hej søde. mig og [venindes navn] vil meget gerne komme til din fødselsdag. hva ønsker du dig?
Ego: Hejsa. Det lyder faktisk meget hyggeligt, men jeg holdt fødselsdag for to uger siden 😉 Du skriver igen til det forkerte nummer. Håber du finder din venindes, som evt. minder om mit – altrenativt kunne det være meget skægt at vide, hvem du er, og om jeg burde kende dig 🙂 Mvh. René, Kbh. V.
Hende: Hov. undskyld. har fået forkert nummer. hvor gammel er du?
Ego: 29
Hende: øh. forkert nummer. haha
Ego: Haha. Tænkte det nok. Jeg kender vist ikke så mange, der er på “hej søde” 😉
Hende: Nej. tænkte det godt. haha. du må hygge dig rene.
Ego: I lige måde. Og held og lykke med at finde en gave til ikke-mig 😉
Hende: Hehe. jo tak du
Gid det ikke var mig, der var så teenaget at kampstrø smileys. Det virkede bare lige så rigtigt.
Det der er ikke engang teenaget. Det er tweenaget (noget jeg læste i Politiken).
Arrrrhhh. Please at det i det mindste er teenaget? Please.
Haha… Det er sjovt. Både situation og det akutte overforbrug af smilies.
=)