Blogfonden

Det glemte jeg helt. I forbindelse med en åbenlyst ualmindelig lidet spændende stiftende generalforsamling i lørdags den anden dag blev jeg valgt til revisor for Blogfonden (foreningens rette og alt andet end mundrette navn er “Blogfonden.dk-foreningen”). Lutter fredsvalg er sgu for kedeligt. Jeg regner med at købe et par kæledyr til at opstille mod mig næste år. Og en håndfuld peanuts til formandsposten.

Men lidt info til eventuelt interesserede. Blogfonden er – ligesom BlogTjek – et spinoff af Blogforum2 og første donation fra fonden var fakkertalt til BlogTjek07. Hil dig o Du store Indspisthed, thi Du er større end den Enkelte.

Idéen bag foreningen er:

Blogfonden.dk er en forening med formål at indsamle midler til projekter, der fokuserer på udbredelse og udvikling af sociale og dialogiske medier, offentligt tilgængeligt software, blogudvikling, webpublicering og forskning indenfor samme som omdrejningspunkt. Blogfonden.dk uddeler ubeskåret alle midler indsamlet til disse projekter. Blogfonden yder ikke penge til kommercielle projekter samt administrationsudgifter.

Det er jo ren og skær godhed. Vi er glade.

2 thoughts on “Blogfonden”

  1. Peanuts, det var det vi skulle have serveret – men dem havde vi jo kastet efter Blogtjek. Istedet blev det kage, men det resultat at de der havde tænkt tanken var klistret fast til stolen og blev valgt.
    Kæledyr må kun opstille hvis vi taler om en isbjørneunge der hedder Knut eller en hvis fransk Cavallier – begge udelukkende for at skabe opmærksomhed – men hey, vi bør da have en protektor!

  2. Haha. Pinligt. Jeg blev nødt til lige at slå mit nye yndlingskæledyr Cavallier op (hvilket blandt andet sendte mig forbi bloggen fra helvede). Men altså, nu er jeg helt med. Frk. Cavallier ville udgøre det helt rette fundament som protektor. Og tænk sig om vi blev inviteret til at liveblogge fra bryllupsceremonien, som jo åbenbart er nært forestående.

    Men måske blogger-Knut kan overtales til at klæde sig ud som isbjørneunge? Det er simpelthen for besværligt med alle de vaccinationer til the real thing, hvis han skal transporteres hele vejen fra Berlin. Selv om der vel er nogle danske dyretransportfirmaer derude, de kunne gøre det billigt pga. pludselig nedgang i kontrakter…

    Og lige et apropos: Hvorfor har ingen kaldt hende Frk. Kavalergang endnu? Eller … det har nogen måske?

Comments are closed.

Scroll to Top