Spøgelselserne har digitalt

Husk at det er i morgen, at Beatless Propaganda har arrangement på Loppen. Snake and Jet’s Amazing Bullit Band varmer op for islandske Ghostigital. Sidst jeg så Snake & Jet var jeg alt andet end imponeret, men de har siden fået en del rotation på især Det elektriske barometer, så måske jeg bare var unødigt kritisk. As always. Ghostigital har jeg aldrig hørt, men det kan vist kun blive lige så godt, som det helt sikkert bliver mærkeligt og overraskende. Yiiiir.

Ghostigital udgøres af rapperen Einar Örn, som du måske kender fra Björks gamle band, The Sugarcubes. Når man splejser det sammen med en række mærkelige clicks and cuts og en fyr ved navn Curver, så får man en skæv hiphop-version af Autechre med lidt industrial ud af det. Mærkeligt og meget meget krævende af lytteren, så vidt jeg kan høre af de numre, der er på nettet.

Videoen nedenfor er et nummer fra deres seneste album, In Cod We Trust (lyt). Nummeret hedder Northern Lights og har Sensational med på that there sprøde rapflow. Håber han også er med i morgen (hvilket han nok ikke er. Lige som Dälek desværre nok heller ikke er det)! Men alligevel: Bo!

http://www.youtube.com/watch?v=iSoY1xg1w_Y[/youtube]

2 thoughts on “Spøgelselserne har digitalt”

  1. Sjovt at støde ind i dig på Loppen!.

    De spillede da højt som om de ville rive Loppen og de omkringliggende bygninger ned de kære digitale spøgelser – desvære var det for meget for mig, men Snake and Jet styrede!

  2. Ja, det var sgu meget pudsigt. Og hold da kææææft de spillede højt! Det gjorde lidt ørenas, men passede egentlig meget godt til musikken. Jeg kunne lide det.

Comments are closed.

Scroll to Top