Teleselskabshelvede

·

·

Jeg har tidligere underholdt med diverse historier om teleselskabshelvedet 3 (senest her). Det vil jeg nu gøre igen med den spidsfindige krølle, at jeg vil generalisere over ALLE teleselskaber. Kommentarer om, at en eller anden er tilfreds med sit selskab, anses som en ren tilsvining af mit ganske flossede ego 😉

Lad os, som de gode økonomer vi ikke er, starte med præmisserne:

  1. Teleselskaber er onde
  2. Teleselskaber er kapialister i den allerværste form
  3. Teleselskaber hader deres kunder
  4. Teleselskaber hader hinanden
  5. Teleselskaber aner intet om telefoni
  6. Teleselskaber aner intet om kundeservice
  7. Teleselskaber aner intet om kommunikation

Se, det er præmisserne, og sørme om ikke jeg stadig er irriteret og skuffet (på far-måden, endda). Hvorfor? Det skal jeg sige dig (skitseform efter hovedet, så datoerne er ret upræcise – men forløbet korrekt):

  • 9. januar: Jeg erfarer, at 3 hæver priserne og kun har offentliggjort det i Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Selvfølgelig fordi de kender deres målgruppe og dermed er sikre på, at ingen kunder opdager det. En sms til sine mobilkunder er åbenbart en meget omfattende omgave for et teleselskab. De åbner for, at man kan opsige sit abonnement kvit og frit senest den 10. januar.
  • 9. januar: Jeg ringer til 3. Som plaster på såret vil de give mig 2.000 sms’er (tror jeg det var) mms’er. De skal bruges inden marts.
  • 10. januar: Jeg ringer til 3 og opsiger mit abonnement. Jeg bliver informeret om, at det dermed udløber den 24. januar.
  • 18. januar: Jeg køber superbillig ny telefon og røvdyrt abonnement hos Tele2.
  • 19. januar: Jeg ringer til 3 og spørger, om de har mulighed for at holde mit nummer åbent – bare lige de få dage det vil tage at portere nummeret til Tele2. Det vil de gerne.
  • 19. januar: Jeg får Tele2 til at sende mig en fuldmagt til porteringsanmodning.
  • 20. januar: Jeg modtager og afsender fuldmagt.
  • 22. januar: 3 sender mig en sms: Dit nummer vil blive porteret den 18. april.
  • 22. januar: Jeg ringer til 3, som fortæller, at de har lavet en fejl.
  • 22. januar: Jeg ringer til Tele2 for at få dem til at sende en ny porteringsanmodning.
  • 25. januar: 3 sender mig en sms: Dit nummer vil blive porteret den 18. april.
  • 25. januar: Jeg ringer til 3, som fortæller, at de har lavet en fejl.
  • 25. januar: Jeg ringer til Tele2 for at få dem til at sende en ny porteringsanmodning.
  • 29. januar: Jeg ringer til Tele2, som fortæller, at det hele nok vil være klar omkring den 1. februar.
  • 5. februar: Jeg ringer til Tele2 for at få en status. De har ikke hørt fra 3.
  • 5. februar: Jeg ringer til 3, som fortæller at de og Tele2 har lavet en fejl. Anmodningen skulle sendes uden mit gamle simkortnummer hos 3 i det dertil indrettede felt, ellers er alt jo kropumuligt.
  • 5. februar: Jeg ringer til Tele2 for at få dem til at sende en ny porteringsanmodning – nu uden angivelse af simkortnummer.
  • Jeg hører ikke noget i 14 dage.
  • 19. februar: Jeg ringer til Tele2, som fortæller, at de ikke har hørt fra 3.
  • 19. februar: Jeg ringer til 3, som fortæller, at der ikke var nogen fuldmagt med den tredje anmodning. Jeg spørger efter, om det, at de to gange har godkendt porteringen, ikke burde være nok. Snak med Tele2, siger de.
  • 19. februar: Jeg ringer til Tele2, som siger at de vil sende en ny porteringsanmodning med min fuldmagt fra første anmodning.
  • 26. februar: 3 sender mig en sms: Dit nummer vil blive porteret den 18. april.
  • 26. februar: Jeg ringer til 3, som fortæller, at de har lavet en fejl. Je får den søde, flinke og rare medarbejder til at ringe til Tele2 og ordne sagen mes jeg hænger i røret og hører lidt muzak. Alles in Ordnung, siger hun på dansk.
  • 26. februar: Jeg ringer til Tele2 for at sikre mig, at de har sendt ny porteringsanmodning og fuldmagt og at alt er godt.
  • Jeg hører ikke noget i 14 dage.
  • 12. marts: Jeg ringer til Tele2 for at få en status. Der ser ikke ud til at være sket noget. De vil tage sagen op.
  • Jeg opgiver. Så må jeg jo bare vente til den 18. april.
  • 22. marts efter frokost: 3 sender mig en sms: Dit nummer vil blive porteret den 23. marts.
  • 22. marts: Jeg ringer til Tele2, som kan fortælle, at de også først lige har fået bekræftelsen. De vil gøre ALT for at få lavet et simkort manuelt, så de kan sende det allerede torsdag.
  • 23. marts: Mit simkort fra 3 er lukket da jeg vågner klokken 7:00.
  • 23. marts: Jeg ringer til Tele2 for at fortælle, at jeg ikke har modtaget mit simkort. De siger, at det blev sendt torsdag.
  • 27. marts: Jeg ringer til Tele2 for at fortælle, at jeg ikke har modtaget mit simkort. De siger, at de da vist heller ikke har sendt det. Så har den rare medarbejder jo også noget at tage sig til i dag, kan han fortælle (høhø). Telefonen, som jeg købte for 2½ måned siden? Nej, den har de heller ikke sendt. Så har han to ting at lave i dag, kan han fortælle (tihi). Jeg spørger, om de måske denne gang kunne forsøge at fortælle mig, hvad der sker i sagen. Han siger, at den service kan han da godt yde i mit tilfælde og han vil ringe senere på dagen eller i morgen formiddag. Han får mit arbejdsnummer.

Så nej, jeg tager ikke telefonen. Og nej, jeg læser ikke dine sms’er. Og nej, det er ikke fordi jeg er sur. På dig. Internettet er lige så ustabilt som altid, så regn heller ikke med, at jeg læser dine e-mails og jeg kan i hvert fald ikke bruge internettet til telefoni. Bare lige så vi har det på plads.

Men vejret er godt.

UPDATE 28. marts 17:00: Den venlige mand fra Tele2 ringede selvfølgelig aldrig, og jeg har derfor lige ringet til dem. Der var i dag blevet bestilt et nyt simkort til mig, som vil komme i løbet af 3-5 hverdage!!! Telefonen havde han ikke gjort noget ved, men det ville Dagens Rare Mand sørge for, at der blev. I morgen, selvfølgelig, når lagerfolkene igen er på arbejde. Det skal dog siges, at de gav mig 100 kroners taletid, “… som du så kan bruge, når du engang får både telefon og simkort”. Tjaaaa.

UPDATE 1. april: Jeg fik allerede simkortet fredag, men har endnu intet set til telefonen. Men det er fremskridt, og vi er glade 🙂

UPDATE 3. april: Jeg kunne hente telefonen på posthuset i dag. Desværre viste det sig, at Tele2 havde sendt den forkerte, så jeg skulle nægte modtagelse og vente på, at de sender en ny. Det kan de tidligst i morgen, for lagerfolkene er taget hjem. Og ja, hvis jeg insisterer, kan de godt få lagerfolkene til at ringe til mig. Jeg insisterer. Men hvorom alting er, så får jeg garantrisse ikke min telefon før påske. Heldigvis virker simkort-telefon-kombien efterhånden ok stabilt – jeg skal kun slukke-tænde hver tredje time for at have forbindelse.

UPDATE 10. april: Tele2 har sendt mig en e-mail om, at de vil sende telefonen indenfor de næste par dage. I e-mailen står eksempelvis: “1 SONY ERICSSON W850i á 2.765,00”. Det skal blive spændende at se, hvad de mener med det. Med i e-mailen er der også et link til track-n-trace. Imponerende. Pakke endnu ikke afsendt.

UPDATE 11. april: Track-n-trace: “Ankomstsorteret privat omdeling” klokken 06:18 kunne betyde, at telefonen kommer i aften. Hvilket selvsagt ikke sker.

UPDATE 12. april: Får et nyt simkort med posten. Hvorfor vides ikke. Klokken 16:00 virker hverken gammelt eller nyt simkort. Jeg ringer til Tele2, som genstarter et eller andet, vil jeg tro. Et kvarter senere virker det nye kort. Det gør dataoverførsel, som jeg bestilte i samme åndedrag, dog ikke. Hvorfor skal man specifikt bestille at ville bruge mobilt internet i 2007, når man køber en ret fancy telefon? Track-n-trace fortæller, at min telefon klokken 20:44 blev henlagt til næste omdeling. Tre dage om at flytte en pakke på 750 gram en kilometer? Hvis jeg så ikke er hjemme i morgen ved omdeling, får jeg først pakkesedlen lørdag og kan hente pakken mandag – en uge efter pakken ankom til Københavns Pakkecenter. Ligeledes imponerende.