Ro på bollerne, Kaj

Nu begynder det for alvor at blive sjovt. Og tragisk. At kalde det tragikomisk er dog vist at pumpe det op til noget unødigt pompøst og odiøst. Men det er nu sjovt.  Og tragisk.

DR informerer om, at tidligere politikere risikerer kæmpe skattesmæk. De har nemlig, qua mindst 12 års anciennitet på Borgen, kørt gratis med tog (og sejlet med færger, men det er vist ikke helt så relevant i forhold til min pointe) uden at betale skat af skidtet. Og det endda på første klasse.

Enters Kaj Ikast. Gode gamle Kaj er gigantmuggen over, at den slags også går ud over ham:

Folketinget har aldrig oplyst mig om, at jeg skal betale skat. Så I kan rende mig et vist sted. Det var mig, der byggede Storebæltsbroen, og det var mig, der byggede Øresundsbroen. Så manglede det da bare, at jeg får fri transport, når jeg skal på Christiansborg til møde, siger han til Nyhedsavisen.

Han byggede rent faktisk ikke de broer. Det er altså bare noget, han siger, faktisk. I øvrigt mærkeligt, han ikke pointerer, at han kan køre helt gratis – og helt uden medtrafikanter – på motorvejen mellem Aalborg og Hirtshals. Sikke dog en uklædelig selvfedme! Men jeg tror heller ikke, det helt store skattesmæk skyldes nogle møder på Christiansborg…

6 thoughts on “Ro på bollerne, Kaj”

  1. Først troede jeg at du selv havde fundet på det citat. Så troede jeg du havde det fra et humor-site af en slags. Men nej, gamle Kaj har faktisk sagt det. Gad vide, om det hjælper hans sag specielt meget…

  2. Jeg håbede også meget på, at det ikke var rigtigt. Og man kan jo aldrig vide med Nyhedsavisens journalister. Men på den anden side, så er jeg ikke sen til at tro på, at Kaj Ikast ville sige den slags selvophøjende sludder.

    Folk!

  3. Det er da alt for fedt sagt…Var helt færdig da jeg så det første gang…Go Kaj, om end det nok er meget godt, at du ikke søger valg igen 🙂

  4. Nu er det jo sådan at han rent faktisk skrev under på både storebæltsbroen og øresundsbroen og at han stadigvæk er med i forhandlingerne om femerbæltet(staveplade?).

    Derudover er det jo nok højst sandsynligt ikke sådan at han har udnyttet sig af det. Såvidt jeg ved har han i de fleste tilfælde taget toget derover mandag og hjem igen fredag, mens han har haft en lejlighed i København.

    Det er da også mærkeligt hvis han har fået at vide det er en gode og ikke fået noget at vide om at det skulle beskattes. I øvrigt tror jeg heller ikke at journalisterne har været helt gode til at tolke hans svar, men det hører så en mere intern historie til.

  5. At skrive under på noget i embeds medfør retfærdiggør ikke at man som privatperson skal tilgodeses til al evighed. Alt andet.

    Og gu er det da ærgerligt, at de er blevet fejlinformeret, og gu er det da forståeligt, hvis de bliver lidt bitre, men at komme med sådan en svada og at hive sig selv op til at skulle have nogle ekstra beføjelser på grund af sit tidligere job er ikke synderligt sympatisk. Tværtimod er det rigtig rigtig dumt i min bog.

Comments are closed.

Scroll to Top