Bliv indendøre – de røde kommer

International Women's Day 2007

Så er Marx’ lakajer igen kampklare og gaderne er fyldte med venstreorienterede indignerede. Kampen for plads til samfundets udsatte trætter mig efterhånden. Som overklasseløg har jeg absolut intet til overs for den slags ligegyldige pjank. Næææ nej, stik mig en cognac, så går alle verdens problemer snapt væk. I hvert fald, hvis jeg kan finde en, der gider koge mig en suppe og vaske mit tøj. Så er jeg garant for husstandens indkomst. De første 6.000 kroner om måneden er allerede på plads, så køb du dig blot en vaskemaskine bettemor.

Den perfidt ideologiske og religiøst betingede demolition af Jagtvej 69 var ikke kun Ungerens endeligt, men også slutningen på et af kvindebevægelsens historiske tilholdssteder. Den 26.-27. august 1910 afholdt Socialistisk Internationale en international kvindekonference i Folkets Hus på Jagtvej 69, hvor op mod 130 kvinder fra vistnok 17 lande på opfordring fra den tyske socialdemokrat, Clara Zetkin, vedtog, at der skulle afholdes en årlig kampdag for kvinders rettigheder.

I starten var der ikke nogen fast dato for dagen, men efter slutningen på 1. Verdenskrig blev det fastlagt, at 8. marts skulle være dagen, hvor kvinders rettigheder skulle markeres. Det var et udslag af, at amerikanske kvinder var de første til at demonstrere for bedre arbejdsvilkår og stemmeret. De forsøgte sig første gang i 1857, men uden større held. Den 8. marts 1908 marcherede 15.000 kvinder gennem Manhattan’s Lower East Side og denne gang satte det gang i en større bevægelse. Bare to år senere var der altså konference på Jagtvej. At årstallet som bekendt skulle gå hen og blive 1915 før kvinder i Danmark fik grundlovssikret stemmeret, er jo så lidt ærgerligt, men vi var heldigvis dengang ret godt fremme i støvlerne.

Ending Impunity for Violence against Women and Girls

FN så først lyset i 1945, hvor et charter blev underskrevet, der gav lige rettigheder, og i 1975 blev dagen gjort til officiel kvindedag. FN har nu hvert år et tema for dagen, og i år er det kampen mod straffrihed for vold mod kvinder og piger. For så vidt ikke superrelevant for den danske ligestillingsdebat, men hvis vi i et par sekunder kigger ud over egen småborgerlig og hyggenationalistisk næsetip, så har kvinder det ganske enkelt forfærdeligt mange steder i verden.

Vold mod kvinder er den mest almene forbrydelse i verden – men også den mindst straffede og det estimeres, at mellem 113 og 200 millioner kvinder er “væk” – ofte fordi drengebørn foretrækkes. Derudover har hver 3. kvinde i verden oplevet vold eller at blive tvunget til sex. Samme afsky får man ikke mindst ved at tænke på, at to millioner piger bliver omskåret om året. Det er en pige hvert 15. sekund!

Der er stadig masser at kæmpe for, så tro ikke din lokale, mandlige, borgerlige, fedladne politiker når han siger, at kvindekampen er passé!

De sidste ord tilfalder FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon:

Yet we are still so very far from turning this understanding into universal practice. In almost all countries, women continue to be under-represented in decision-making positions. Women’s work continues to be undervalued, underpaid, or not paid at all. Out of more than 100 million children who are not in school, the majority are girls. Out of more than 800 million adults who cannot read, the majority are women.

Worst of all, violence against women and girls continues unabated in every continent, country and culture. It takes a devastating toll on women’s lives, on their families, and on society as a whole. Most societies prohibit such violence — yet the reality is that too often, it is covered up or tacitly condoned.

That is why International Women’s Day is so important.

Kilde

Scroll to Top