Nu gør det nas

Jeg har lige været til vejledermøde. Efter sigende synes der for andre at være en illusion om et vist lysskær for enden af tunnelen, så der blev taget ubehagelige beslutninger i dag. Væsentligst og klart mest stressende:

Afleveringsdato: 10. april 2007

Det er snart. Jeg vil gerne have tilsendt en samfundsudmeldingsblanket, to kilo ginseng, tre korrekturlæsere, fire kasser færdigretter og fem kilo kaffe.

9 thoughts on “Nu gør det nas”

  1. Jeg har et skuldreklap i overskud! Og noget Nes kaffe!!!! 🙂 Og så lige et godt råd…lad være med at smide samfundsudmeldelsesblankketen væk!!! Den skal sendes tilbage igen!!! 🙂

  2. Hvis du kan bruge betragtninger fra ‘det sted hvor man ikke laver (og lærer) rigtig sociologi’ (RUC) til noget, stiller jeg gerne op som sparring.

    Derudover skriver man jo glimrende på en Limfjordsporter, så det vil jeg gerne bidrage med 😉

  3. Tak for støtten folkens!

    Jeg tager den lige i samlet flok:

    • Kaffesituationen er fornuftig. Hvis I vælger at købe noget til mig, skal I lige huske på, at jeg er både feinscmäcker og hippie. Med andre ord skal ordet “gourmet” helst indgå i varebetegnelsen, og det er et krav af de sølle bønder får en fair pris. Derudover skal det helst smage godt, så nej tak til Nescafé 🙂
    • Mht. korrekturlæsning, så er problemet klaret for længst. Mest fordi jeg både har en chef og en vejleder, der også er røvknivskarpe sprogfolk, og fordi nogen skylder. Flemming, jeg synes ikke, jeg har hørt fra dig? 😉
    • Limfjordsporter. Ja tak!
    • Wannabe-sociologisk sparring. Ja tak! Min vejleder er meget glad for Petit Pierre, så en lille sparringsrunde med dig, Krisjean, ville nok klæde specialet.
  4. Sådan, René! Deadlines holder… hele vejen til Næstved. Jeg tror, jeg er løbet tør for ginseng, men du kan da få en porre.

    Ang. Pierre Bo-djø, så synes jeg, du skal holde dig på måtten – du ved nok, han er blevet afsløret som antisemit!

    Og med hensyn til bloggen, så kommer vi til at savne dig. Tænk, ikke flere indlæg før midt i april! Det bliver hårdt. Hvis du alligevel skulle få tid, så kunne jeg godt ønske mig noget mere om hvorfor religioner er onde (fra Ruth-indlægsdebatten). Det er nemlig skarpt set. Og ellers kan du jo løbende lægge draft-versioner ud af dit speciale, så kan folk jo kommentere i flæng.

    Gi’ den gas!

  5. Hehe Geez – Jeg er naturligvis klar på korrekturlæsning ;-)- du sender det bare.

Comments are closed.

Scroll to Top