Opgør med den etnocentriske andedamsdiskurs

·

·

Hvor er det dog frygteligt med al den ballademageri. Det er vi vist alle enige om. Jeg gider ikke engang skrive, hvad jeg mener, for jeg mener noget lignende alle andre, der normalt giver udtryk for samme holdninger som mig. Claus Krogholms indlæg “Ungdomshuset 1982-2007” indkapsler på fantastisk god vis mine tanker. Læs det før du læser videre.

Det, der i stedet fik mig til tasterne, er en skyhøj indignation forårsaget af ISÆR borgerlige politikere (i denne sag er socialdemokrater inkluderet i den betegnelse). Journalister, menigmand og andre weissenheimere hiver den dog også frem: “Det hører ikke hjemme i et land som Danmark”. Hvor er det dog enormt indskrænket og irriterende at høre på. Det hører ikke hjemme noget sted på kloden at kaste sten efter hinanden. At brænde andre folks ejendom. Smadre vinduer. Være skyld i at børn ikke kan komme i skole. Og så videre. Samtidig kan det nu engang ske i alle lande. Nej, vi er ikke for blødsødne i Danmark, siden “vi lader sådan noget ske”. Nej, det er ikke Christianias skyld. Nej, det er ikke Ritt Bjerregaards skyld. Det er vores skyld. Det er Ungerens brugeres skyld. Det er politiets skyld. Det er alle politiske partiers skyld. Den slags sker!

Alle lande har problemer. Danmark har de mindste. Se ud over egen næsetip og du finder ud af, at der i andre lande DØR mennesker. Uhhh. Jeg ved godt, at en politibetjent i går forstrakte en arm, og det er da også noget så sørens trist, men helt ærligt! Ungdomshusets beboere har ikke ødelagt en bydel, de har raseret og lavet skade for urimelig mange penge. De har skræmt nogle mikrofon-op-i-næsen-journalister så meget, at sidstnævnte kunne finde på at udtrykke “lidt dårlig stemning”. Ødelagte bydele hører fattige lande og krigszoner til. Lad være med at kalde Nørrebro for en ødelagt bydel. Journalister dræbes rundt omkring, og jeg tror faktisk, at de virkeligt udsatte journalister i verden ville føle sig grumt fornærmede, hvis de hørte, at et bål 100 meter længere oppe ad Nørrebrogade” skulle være action.

Overdramatisering og skønmaleri af Danmarks (og egne) ufejlbarligheder er ikke nødvendige ingredienser. Problemerne er store nok til at alle andre end Ungerens (tidligere) brugere kan se, at det er tåbelige handlinger.

Tak.