Melankolsk boksning

Jeg har slet ikke fået fortalt, at jeg mere end nogensinde sendte miksede signaler i fredags. Jeg var til boksning og var faktisk lidt af en fandens karl til at tæske sandsæk. Jeg havde en Morrissey t-shirt på i størrelse small. Jeg var faktisk lidt af en ynkelig tudeprins.

I det hele taget bliver jeg ikke taget synderligt mandigt-seriøst i en boksesal. Selv om jeg var en af de eneste, der ikke havde bryster. Næste gang smider jeg sgu mere end fem kilo på vægtstangen. Vi hørte The Final Countdown.

Bagefter tog jeg noget så eftertrykkeligt afstand til min manglende mandige seksualitet og tog på cocktailbar med fire tøser.

I næste uge tager jeg nok til ballet.

4 thoughts on “Melankolsk boksning”

  1. Ja, du var sgu ynkelig at se på. Men derfra, hvor jeg boksede, så du unægtelig ud til at have velformede bryster. Jeg kunne dog ikke lige se, om det var de muskuløse af slagsen…

    Måske du skulle begynde at gå i small klynke-shirts på Riesen i fremtiden?

    Håber ikke min Morrissey t-shirt er på størrelse med Lolland, når jeg får den tilbage.

  2. Det eneste sted i byen, hvor lidt for stramme klynkeshirts passer ind, er da på krea-indie-Riesen. Jeg overvejer det nu stadig ikke 🙂

  3. Ballet igen, sige du? Det er også ved at være længe siden, vi var inde at se Bolsjoj. Sikke en aften. Hvor mange piger var du afsted med dengang…?

Comments are closed.

Scroll to Top