Blogs møder akademisk diskurs

·

·

Ahhh. Det smager Så godt. Til alle den af jer (pun intended), der interesserer dig for blogs som kulturelt fænomen (det er altså spændende, siger jeg dig), er der gode nyheder. Eller i hvert fald goder. Ved ikke helt, om det er så forbandet nyt. Men lidt i hvert fald. Højst en måned gammel, med andre (fire) ord.

Der er en ny (igen: måske ikke så ny?) udgave af online-magasinet “reconstruction” (totaaalt postmodernistisk web 2.0-agtigt [men dog også sooooo 1990’s] at skrive udelukkende med små bogstaver, ikke?) på banen. Og hvis ikke allerede titlen får dine små kulturteoretiske pølsefingre til at tappe løs på tastaturet (alternativt musen, nu da jeg har givet dig et link), så gør det næste stykke information: Denne udgave har emnet “Theories/Practices of Blogging” som omdrejningspunkt. Auch. Det var spændende, hva’?

Læg venligst mærke til, at titlen ikke blot indeholder spændende ord som “theories”, “practices” og “blogging”, men kulturnørderne har endda formået at stoppe en skråstreg ind! Jeg er ude af mit ikke så gode skind af begejstring. Woohoo.

Der er forskellige godter at tage fat i. Danah Boyd – undskyld, danah boyd – hvis blog jeg har fulgt, siden jeg selv startede, skriver eksempelvis om “A Blogger’s Blog: Exploring the Definition of a Medium“. Hvis du ikke heeeelt har fattet, hvad en blog er, så har du her en bevinget chance for at forstå det på et langt højere plan end de fleste. Hun er god, er hun så, den gode danah. Hun er i øvrigt fra Berkely (og har lidt af en skrigeballonstemme) så hvis du kender hende, må du gerne introducere mig. Jeg hedder i øvrigt René, hvilket meget ufornuftigt er lidt fransk-spændende på de breddegrader. Dumme amerikanere, de skulle bare vide, hvor mange udstødningsrør vi danske Renéer kan skifte på en time!

For de politiske bloggere (jeg ved, at der er et par SF-bloggere, der læser med. Jeg elsker jer, boys. I er – sammen med Gandhi, bevares – mine idoler) … ahem, hvor kom jeg fra … åhh ja … for jer er der også en lækkerbidsken til at klemme den kulsorte aftenmokka ned med. “Democracy Defended: Polibloggers and the Political Press in America“. Behøver jeg sige mere? Nånå, ok så. Så kan du da lige få en forsmag:

“Since their creation less than a decade ago, blogs have metamorphosed from a relatively unknown activity into a recognized phenomenon. Political blogs have shown the potential to influence the functioning of American democracy. As the importance of blogs has grown, there has been heated discussion about whether or not to consider political blogs as a form of political journalism, an important aspect of American democracy. To resolve the debate, the author examines the two principal democratic responsibilities of the media: gatekeeper and government watchdog”

Wow! “blogs have metamorphosed”. Så er jeg oppe at ringe uden dikkedarer. Ja, helt uden kulørte hjælpemidler. Når artikelrækken så fortsætter med noget om overvågning i Iran via Jeremy Bentham og Michel Foucault-begrebet panopticon (som jeg blandt andet skriver om i mit speciale), og når England-baserede italiener Anna Notaro (introduktion igen velkommen) hiver Jürgen Habermas (og med ham Craig Calhoun og Hannah Arendt) ind som fortolkningsramme i “The Lo(n)g Revolution: The Blogosphere as an Alternative Public Sphere?“, så er der virkelig tale om akademisk penetration i blogosfæren.

Fik jeg nævnt, at der er forfriskende mange kvindelige bidrag? Vi er ekstatiske. Er vi ikke?

Puuuh. Enough of that there geekiness. Jeg trænger til en valium.