Bevingede ord fra sumpen

(Via Blogbogstaver)

I min egenskab af antropomorfiseret specialesump rammer Jes Fabricius MøllersDen sproglige bundvending” mig et blødt sted. Jeg har derfor ladet denne hans specialegenerator hjælpe mig lidt på vej.

Problemformulering:

Med udgangspunkt i italesættelsen af magten over magtudøvelsens centralisering i tidligt moderne tid søges hovedlinierne på dette felt afdækket for at skabe indblik i de dybereliggende strukturer af social karakter – med de begrænsninger, som omstændighederne naturligvis må gøre gældende i et arbejde af denne karakter.

Og lidt brødtekst:

Den forud givne tids perceptorisk-immanente konstitution afseksualiserer på den anden side sig selv og i den hegelske læsning også generationers pseudohermeneutiske krigsskueplads. Det andet synspunkts konstitutive korrektiv decentrerer kongenialt det overleverede i tæt forbindelse med den nu afdøde læremesters dionysiske turbulens.

Gid det havde været totalt urealistisk, at jeg havde skrevet det selv.

P.S.: Hvis du nu sidder og tænker “jeg skriver ikke speciale”, så er der også løsninger til dig. Godt i tråd med ovenstående har vi eksempelvis “Postmodernismegeneratoren“, som helt sikkert skal hjælpe mig med at skrive et par engelske tidsskriftsartikler. Hvis du er mere til karriere indenfor business, og skal brande en masse ting i en stømliningsprocess og hvad I ellers plaprer om, så kan du få hjælp i Tågegeneratoren.

3 thoughts on “Bevingede ord fra sumpen”

  1. Jeg laver også speciale. Og er glad for at jeg ikke kunne have skrevet den problemformulering eller brødtekst. Mest af alt fordi jeg ikke forstår, hvad der står skrevet. Fascinerende, men noget mere skræmmende, at man kan skrive så uforståeligt for såkaldt almindelige mennesker.

    Jeg ved godt, at Jes Fabricius Møllers strøm af fremmedord er rettet mod universitetets verden og ikke almindelige dødelige uden for KU, RUC osv. Alligevel forstår jeg ikke nogle forskeres overdrevne hang til at lire den så meget af som i dette tilfælde. I hvert fald ikke når man kan bruge almindelige danske ord i stedet. Er man dygtig, betyder det ikke altid, at det komplekse indhold forsimples, men blot fremstår mere klart.

    Men almindeligt skriftligt dansk er desværre sjældent værdsat i forskerverdenen. Nu har jeg afleveret en del rapporter som studerende på RUC, og her har jeg desværre oplevet, at der til tider bliver set ned på det mere tilgængelige skriftsprog.

    I min øjne er den rigtig dygtige forsker en person, der – sikkert lige som Fabricius Møller – kan tænke og analysere, så det knager, men også er i stand til at formidle det til lidt større målgrupper end ovennævnte tekststykker synes at være. Dermed ikke sagt at Fabricius Møller ikke er dygtig.

  2. Poul, Poul, Poul. Tsk, tsk, tsk. Jeg gætter på, at du ikke kiggede forbi hans side, før du lirede ovenstående af 😉

    Citat:

    Der er nu udviklet en løsning på det problem under hensyntagen til, at humanioras gennem mange år opbyggede tradition for old-school papirbaseret sort snak nænsomt løftes over i den digitale tidsalders vidstrakte muligheder for IT-understøttet nonsens.

    Men dit ræsonnemet er helt på højde med virkelighedens verden. Mange forskere (herunder antageligvis også inkluderet studerende) skriver netop tågesnak for at distancere sig fra de banaliteter, der er en så integreret del af akademias aldrig fuldt underbyggede, men dog gennemteoretiserede og oftest ganske veldokumenterede, antagelser og konklusioner…

  3. Korrekt, det gik lidt for hurtigt. Kan se at intentionerne om at få skåret problemformuleringen og specialearbejdet ind til benet er gode. Må tilbage til skriveriet. Alt herfra.

Comments are closed.

Scroll to Top