Det lader til, at en god del af danskerne (du ved, de alt for mange, der støtter regeringen) har set sig sure på børnefamilier, pædagoger – og især BUPL. Det er selvfølgelig noget pjat, men lad dem da bare blive lidt fortørnede over, at nogle synes, at velfærd for alle er en god ting.
Men sørme om ikke de (dvs. Konservativ Ungdom) tropper op med en mod-aktion den 3. november, som er dømt til at mislykkes. “Skattelettelser til alle” er det evige budskab fra mange af dem, der allerede har nok, så det er jo egentlig ikke overraskende. Det tåbelige er jo bare, at de fleste er enige om, at økonomien ikke må overophedes og at der ikke bør tilføres flere penge til samfundsøkonomien i øjeblikket. Demonstranterne den anden dag – og som altid venstrefløjen – vil hellere holde status quo ved at stramme beskatningen lidt (bedst via ejendomsskatter) og dermed lade de offentlige udgifter være det sted, hvor der kan manøvreres lidt. Regeringen og deres støtter, derimod, hellere vil skære i de offentlige udgifter (det vil i øjeblikket sige begrænse den offentlige vækst i forhold til væksten i den private sektor. En relativ beskæring, så at sige). Det er den gode gamle diskussion om velfærdsstat versus minimalstat. Forskellen er nu, at vores statsminister spinner at han vil det første ved at bruge de økonomiske virkemidler fra sidstnævnte. At det ikke kan lade sig gøre, er han tilsyneladende ligeglad med.
Men tilbage til kampagnen.
Skattelettelser til alle vil jævnfør ovenstående betyde noget lignende en meget grov sparekniv i den offentlige sektor, da indsprøjtningen i den private økonomi kun kan modsvares af begrænset offentligt forbrug. Sygehuse, skoler, ældrepleje osv. kan dermed godt se frem til endnu hårdere tider, men syge, børn og ældre er jo heller ikke dem, samfundet bør tage vare på. Virksomhederne og vi arbejdsduelige, derimod!
Men nok om det seriøse. Det, der gør kampagnen rigtig sjov, er, at de har fortællinger fra det virkelige liv som eye-catchers. Et udpluk holder jeg mig på ingen måde for fin til:
Per er tømrer og vil gerne droppe sort arbejde, hvis skatten kommer ned.
Helt sikkert. For en skattelettelse til ALLE vil jo helt sikkert være på maaaange procent og dermed betyde flere tusinde kroner mere ind på kontoen om måneden for den enkelte. Eller … ok. To til tre timers sort arbejde om måneden kan måske tjenes ind den vej rundt. Batter det noget i forhold til udbredelsen af sort arbejde? Jeg tvivler stærkt.
Thomas arbejder hos kommunen – og bliver der så længe, han ikke får noget ud af at skifte til det private.
Sikke dog et tab for samfundet og hvor er det dog synd for Thomas. Næææ du, vi bør give alle en masse grunde til ikke at arbejde i det offentlige. Hvad skal vi bruge dem til, dem der, der arbejder for kommuner, amter/regioner, i ministerier, på sygehuse osv. Lad os få dem over i det private erhvervsliv. Det har alle fortjent. Og højere løn og ingen skatter. Yaiks! Det Offentlige! (Undskyld, men jeg bander lige:) Det offentlige er os alle sammen, for fanden – ikke noget ondt!
Lasse er økonomidirektør, men vil hellere have ferie end løn pga. topskatten.
Igen har jeg ondt, ondt, ondt af den sølle slave af skattetrykket. Tænk sig at han føler sig nødsaget til at holde ferie! Hvad bliver det næste ikke? I mine ører lyder det ikke til, at det er jobbet, men pengene, der trækker, og så er ferie vel en god ting?
Mads skriver for den lokale avis – men ikke i weekenden, da ekstrabetalingen bliver ædt af skatten.
Se ovenstående!
Svend er fisker, men er begyndt at stå en time senere op, da det ikke kan betale sig at knokle for flere fisk.
Og vi kunne blive ved. Hvis man holder fri i stedet for at arbejde for en marginalt højere løn, så har man måske ramt et arbejds- og lønniveau, hvor det hele passer som fod i hose. Et niveau hvor der bliver plads til familie, velfærd til dem, der ikke har et job (og familie), og en samfundsøkonomi, der stæser derudaf.
Arrgghhh! Hvis skattelettelser skal være en realitet, skal noget andet beskattes. Nedsæt endelig skatten på arbejde, men så må der altså også komme nogle gevaldige skatter på boliger. Og det mås man ikke, når man opererer med et skattestop. Kære borgerlige, jeres regnestykke går ikke op. Og det kan ikke gennemføres til trods for, at noget nær alle partier gerne vil sætte skatten på arbejde ned. Tak jeres eget skattestop (og selvfølgelig jeres modstand mod at beskatte dem, der ejer mursten (dvs. jer selv)).
Det er ret spøjst, at de konservative og regeringen ikke ønsker flere ud i kommunerne, fordi det kan give en overophedning af dansk økonomi samtidig med, at de ønsker skattelettelser. Hvis man giver skattelettelser, vil folk få flere penge mellem hænderne og dermed købe mere og dermed være med til at overophede dansk økonomi. Det hænger bare ikke sammen…
De kunne starte med at effektivisere brugen af de penge, der kommer ind på skatten først, kunne de. Fx synes jeg ikke, at forsvaret er en milliard kroner værd hvert eneste år. Sælg istedet det hele til Letland og lav en leasing-aftale på en tiendedel med amerikanerne – de vil jo så gerne ud i verden.
Og helt ærligt… en økonomidirektør, der kan undgå topskat ved at holde ferie. Enten holder han ferie 6 måneder om året, eller også er han meget dårligt betalt. KU har sgu aldrig kunnet finde ud af det med kampagner.
Jeg tror også de fleste griner af dem i denne tid – måske med undtegelse af onkel Bent 😉
René! Du gør mig så edderflint rasende, når du skriver dit “Jeg synes folk arbejder for meget – jeg ved hvad der er bedst for dem. Derfor beskatter jeg dem til de holder op med at arbejde” (som vel i bund og grund er din kommentar til historien om økonomidirektør Lasse). Lasse ved nok selv bedst, hvad der er godt for ham – det aner du ikke noget om! Så drop dit ævl på den front! (Undskyld det grove sprog – skal aldrig gøre det igen :-()
At vi så godt kan blive enige om meget af det det andet, du skriver, er en anden sag. I bund og grund kan man sige, at skat ikke er så 100% ondt, som KU fremstiller det – snarere et “nødvendigt onde”, som jo rent faktisk går til noget godt… for alle…
Og så er skattelettelser jo ekspansiv finanspolitik, som ikke lige behøves pt.
Korrekt. Jeg bestemmer ikke, hvad Lasse helst vil. Jeg kan ud fra hans historie se, at han vælger ferie frem for løn og ved derfor, hvad han helst vil. Det er hans valg, og jeg gider ikke have ondt af ham.
Men det er rigtigt, at det hænger lidt sammen med den holdning, jeg før har givet udtryk for: Jeg tror ikke på, at hverken Lasse, hans familie eller samfundet vinder på at sætte topskatten ned, for at han gider arbejde mere for løn i stedet for at tage ferie.
Du skrev:
Underforstået:
I mine øjne er det håbløs argumentation! Du burde holde dig til omfordeling, misundelse (uden at det skal opfattes negativt) m.m. Argumenter som der er (kan være) fornuftige politiske holdninger bag.
Nej, underforstået:
Han arbejder, det han gider, så længe der er mange penge i det. Hvis lønnen ikke er ret stor for et stykke arbejde, er han ikke motiveret for at arbejde, men vil i stedet holde ferie.
Det ved han godt.
Han vil gerne have ferie i stedet for få penge, men hellere arbejde for mange penge end have ferie.
Det ved han godt.
Jeg mener bare ikke, at det er nogen god idé at skrue op for privatforbruget fordi en person, der tjener penge nok til at skulle betale topskat, tuder over, at samfundet tvinger ham til hellere at ville have ferie end at tjene få penge.