Er du min reservekalender?

Og nej, det er ikke en åben invitation til at blive min nye kæreste (med mindre, selvfølgelig, at du er super-hot, hvilket udelukker alle de fleste af de læsere, jeg allerede har set).

Mit problem er i stedet, at jeg ikke kan huske, hvad jeg skal fredag. Men jeg skal et eller andet. Jeg skal spille fodbold lige efter arbejde (er jeg lige blevet mindet om). Efter kampen er det meingen, at vi skal opbygge vores team-spirits (kom jeg efterfølgende i tanke om). Men det skal jeg ikke være med til, fordi…

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg skal, men jeg ved, at jeg tænkte “det kan jeg ikke”, da vi for en uges tid siden snakkede om spirits-opbygning. Min kalender er ikke til megen hjælp, men måske jeg har fortalt en eller anden, hvad jeg skal? Eller måske du er den, jeg har glemt (undskyld, undskyld, undskyld, det sker ikke igen)?

I weekenden fortalte jeg Thomas, at jeg da saaaagtens kunne hjælpe ham med at flytte (nu hvor han hjalp mig både torsdag og lørdag), men det var jo så fordi, jeg havde glemt at skrive både fodbold og [her skal stå noget] i kalenderen. Dumme mig…

Arrgghh!

6 thoughts on “Er du min reservekalender?”

  1. Må jeg anbefale Google Calendar. På forunderlig vis, er min GC til enhver tid opdateret til punkt og prikke. Jeg formoder der sidder en Google medarbejder et sted i verden og ringer rundt til alt og alle jeg kender. Eller måske er det gud?

    Faktisk kan du dele din kalender, så andre kan hjælpe dig med at holde den opdateret 😀

  2. Hold da op hvor er du flabet! Det er helt okay, at du ikke synes dine kvindelige læsere er super-hotte, men du behøver da ikke ligefrem skrive det.

    P.S. Drømte forresten om dig den anden nat, jeg kan ikke huske hvad det var, men da jeg vågnede var jeg enormt sur på dig – måske var det sådan en slags forudanelse om dine fremtidige spydige udgydelser…

  3. @Migger: jeg har leget med den – samt et hav af andre web-kalendre. Jeg bruger dog min telefon, som jeg rent faktisk lidt oftere har på mig end noget internet. Jeg er gået tilbage til Outlook for at kunne synkronisere min telefon, så nu mangler jeg bare en online kalender, jeg kan synkronisere med Outlook 2007. Det har jeg prøvet med GCalender uden held.

    @Iben: Jamen, jeg skrev jo også “de fleste” og sådan noget (og du har altså også set nogle af tosserne) 😉

    Ogøhhh, lad venligst være med at drømme om mig. Det er lidt skræmmende. Især da hvis du bliver sur på mig – det er helt ubegrundet…

  4. Det er nok fernisering i Aksel-lerators vuggestue du har haft i tankerne, men bare rolig. Det er blevet aflyst fordi der ikke var nogen forældre der “havde tid” til at save og hamre.

  5. @Smøfningen: Male får du mig helt sikkert aldrig til, men jeg skal ikke udelukke, at du kan være heldig med at hive mig ud af et tømmermandsdvale lørdag og/eller søndag (alt efter hvad jeg skal fredag).

    @Nive-Noller: Alt for Akselleratoren, men jeg ville nok have holdt mig for proletarisk til at deltage i noget så opstyltet som en fernisering. Nææææ nej, her i hytten hedder det såmænd bare reperation (alternativt “utåleligt slid”), hvis det har noget med save og hamre at gøre. Hvorfor dog ødelægge noget så ædelt som et smukt ord for påføring af lak ved at bruge det i forbindelse med sav og hammer?

Comments are closed.

Scroll to Top