Så er flytningen overstået og både Systemet og Telegrafvæsenet er klar over, at jeg nu ikke længere læser Oehlenschlæger.
Jeg tror vi slog ny verdensrekord i flytning (i betragtning af, at vi var fire splejsede og ikke-flyttemandslignende karle). Fra vi rev i den første kasse i den gamle lejlighed til vi sad med en kølig bordbombe i næven gik der lidt under en time. Men vi skulle selvfølgelig også kun 283 meter…
Tak til Jakob, Jacob, Sigurd og især Thomas for hjælp under den ugelange flytning. I var sgu gode!
I aften står den på flyttemandsmiddag på Restaurant Gold Prag, som vist er det eneste sted i byen for Rigtige Mænd. Nå ja, og Jacob og undertegnede.
Jeg synes du flytter i tide og utide… er der nogen du prøver at slippe af med?
Ikke denne gang 😉
Desuden: Hvis man forsøger at slippe af med nogen, så flytter man vel aldrig i utide?
Jeg skrev også “i tide og utide” – det betyder ikke nødvendigvis, at man gør begge dele samtidigt. Kan man i det hele taget gøre noget både i tide og i utide på samme … tid?
Tjaaa, man kan vel tidsnok udføre en utidig handling?