Hvor er betonen?

·

·

Selv om Poul rigtignok ikke er fra broerne, så er Frederiksbergs træer altså ikke helt det samme som Vesterhavets underfundige natur.

I aftes kiggede Flemming forbi, og vi havde egentlig tænkt, at han kunne læse lidt korrektur osv. I stedet kørte vi en tur i Tyksakkens nye bil. Turen gik forbi Saltum Kro. De havde buffet. Og en meget energisk tjenertype, som var meget snakkesagelig og som syntes, at vi var nogle svagpissere, fordi vi ikke drak os stive under indtagelsen af mad. “Velkommen hjem til Nordjylland” kunne han lige så godt have sagt.

På grund af den ganske fine og omfattende buffet, var der i dag spadsere-rekreation på programmet, før skrivningen for alvor tog fat i os igen. Nedenstående billede (hvor Poul har sneget sig ind) er taget nogle hundrede meter tættere på stranden. Her er nu engang rigtig lækkert.

Den gamle Poul og havet

Flemmings besøg kom i øvrigt på et yderst heldigt tidspunkt. Lejrkulleren er ved at indfinde sig, og Poul underholder med uovertruffent omfangsrig musikalsk viden om Hanson, Kelly Family, Scatman John med flere. Det er ret skræmmende.

Desuden er det vist et tegn på tiltagende sindssyge, når følgende samtaler udspiller sig som det mest selvfølgelige (undskyld Poul, at det er dig, der kommer til at fremstå som den delvist degenererede, men man forventer jo rent faktisk af mig, at jeg ikke kan lave mad og tale korrekt dansk. Derfor er det kun sjovt, når det er dig, der dummer sig – eller dig – whatever!):


Poul: “Måske er det meget godt, at vi skal hjem om en uge – så bliver vi ikke alt for trætte af hinanden”
Ego: “Det er da ikke noget problem. Hvis jeg bliver træt af dig, smider jeg dig bare ud. Du må godt få et par af dine bøger med ud på terrassen”
Poul: “René, du ved godt, at jeg er den bærende væg. Og det er jo lidt ærgerligt, hvis jeg så rimelig tit går i kiosken”


Poul: “Er du sindssyg din computer summer”
Ego: “Jeps. Den er som en sommerfugl på speed. Utrolig smuk, men SATANS larmende”
Poul: “Du tænker på en bi?”


Poul [står og koger ris]: “Jeg hader ris i poser. Hvorfor købte vi det? Tror du ikke, der skal salt i? Det er vel ikke indbygget, er det?”
Ego [sarkastisk]: “Det er jeg ret sikker på, at det ikke er…”
Poul [rundt på gulvet]: “Jamen, saltet kan jo ikke trænge ind”
Ego [2*sarkastisk samt vantro]: “Mon ikke det saltholdige vand kommer bare en smule i nærheden af risene?”
Poul [innovativ]: “Hvis jeg lavede kogeposeris, ville jeg indbygge salt”

[tre-elleve minutter senere]

Poul: “Hvordan ved man, at kogeposerisene er færdigkogte?”
Ego: “Man tager vel tid…”


Poul: “Hedder det ‘en’ eller ‘et’ nyhedsmetropol? Det hedder jo “en metropol”
René: “Præcis. Og derfor hedder det også ‘en nyhedsmetropol’”
Poul: “Ja, fordi det er metropol, der er styrende, ikke?”
René: “Jo, og det ville jo have været noget heeeelt andet, hvis ‘EN nyhed’ havde været styrende”
Poul: “Jeg skal vist have noget at spise”


Derudover har vi det faktisk ganske fint.