Jeg kom lige en tur forbi Progresso, som blandt andet har designet både cd-rom-udgaven og web-udgaven af Retskrivningsordbogen.
Jeg fandt det en kende morsommeligt (ahem…), at de har produceret ovenstående ting og proklamerer et sted, at de kan “…levere alt skriftligt materiale på korrekt dansk (jf. Dansk Sprognævn – en af Progressos kunder).” Lige under den passage står der: “Progresso vil gerne være kendt som det firma der producerer den mest fejlfrie og fremtidssikrede software i Danmark”. At der mangler et komma, går jeg ikke så meget op i, og jeg vil næsten lade være med at himle op over, at de bruger den grimmest tænkelige udgave af fejlfri/fejlfrie – det er mere det, at de gerne vil levere det mest fejlfri software. Ambitiøst projekt, skal siges.
Progressos tekst følger Sprognævnets nye retskrivningsregler så der mangler IKKE et komma.
Hvorfor skulle ordet “fejlfrie” være grimmere end “fejlfri”? Der er frit valg ifølge Retskrivningsordbogen. Jeg foretrækker “fejlfrie” i det aktuelle tilfælde.
Det er påvist (sandsynliggjort) at INGEN endnu har lavet et større computerprogram uden en eneste fejl. Faktum er at der typisk er flere små eller store fejl i et program som umiddelbart synes fejlfri. Derfor er det et urealistisk mål at lave fejlfri software, men at lave den “mest fejlfrie” software er en god ambition inden for mulighedens grænser.
Venlig hilsen
Bo K. Simonsen
Progresso
1. Korrekt. Min fejl. De nye kommaregler tælles ikke blandt mine bedste venner. Jeg får svært ved at forenes med manglende startkomma. Tak for valgfrihed 🙂
2. Jeg kan ikke forklare smag rationelt. Jeg foretrækker “fejlfri” i det aktuelle tilfælde. Men vi er helt enige om, at det er valgfrit. Tak for valgfrihed 🙂
3. Jeg mener stadig ikke, at “fejlfri” kan gradbøjes. Mindst fejlbehæftede, måske. At have den mest fejlfrie software er vist noget lignende det, der efter dit eget udsagn (sandsynligvis) ikke kan lade sig gøre. Og det må jo endda være endnu mindre sandsynligt end bare ganske almindeligt fejlfrit?
ad 1)
Jeg kan varmt anbefale at gÃ¥ over til at bruge de nye kommaregler. Jeg var selv lidt loren først, men jeg “sÃ¥ lyset” efter jeg havde læst begrundelsen og vejledningen samt selv afprøvet at skrive pÃ¥ denne mÃ¥de.
Kommaerne sættes meget mere naturligt. Altså hvor der naturligt er ophold/pause i det talte sprog. Desuden er udeladelsen af startkommaer rigtig praktisk når man skriver på tastatur, for hermed undgår man ofte at skulle springe tilbage og sætte glemte startkommaer (jeg går ud fra at det ikke kun er mig som i årevis har glemt at sætte visse startkommaer).
Endelig kan man stadig anvende grammatiske regler til at sætte kommaerne, hvilket er vældig brugbart især i skoler.
ad 3)
Jeg mener at du logisk set har ret i at “fejlfri” ikke kan gradbøjes: Hvis der bare er én fejl, er produktet ikke fejlfri. Men i praksis benyttes ordet ofte ikke sÃ¥ledes. Se fx flg. Google-søgninger: “mest fejlfri” og “mest fejlfrie”.
Da jeg skrev teksten pÃ¥ Progressos webside, var jeg klar over problemstillingen, men valgte alligevel at skrive “mest fejlfrie”. à rsag: Ved at skrive “mindst fejlbehæftede” etc. bruger jeg negativt ladede ord, og det er ikke hensigstmæssigt i Progressos positive mÃ¥lsætning. Mange læser nemlig med “hjertet”.
Foranlediget af dine kommentarer har jeg tænkt over formuleringen igen, og jeg overvejer om jeg kunne bruge ordet “fejlsikker”. Igen ville jeg gradbøje og skrive “mest fejlsikre”. OgsÃ¥ her kunne du indvende at enten er man sikker eller ikke sikker.
Imidlertid er det helt klart kutyme at gradbøje “sikker”. Tænk for eksempel pÃ¥ udsagnet “jeg føler mig mere sikker”.
Hvad synes du?
Venlig hilsen
Bo
P.S.: Jeg gider altsÃ¥ ikke tjekke om tegnsætningen er 100% korrekt her. Jeg benytter âafslapningskommaâ? som en af Sprognævnets medarbejdere sagde i et interview for nogle Ã¥r siden.
Ad 1) Jeg er bange for, at jeg ikke ville være i stand til at være konsekvent. Måske senere, men i øjeblikket er det gamle komma så indgroet i min måde at skrive og læse på, at jeg holder fast i det. Men vi har mange forstyrrende kommaer på dansk, som kunne fjernes på den måde…
Ad 3) Jeg synes for så vidt heller ikke om ordet “fejlsikker”. Sikker på fejl? Jeg ville nok omformulere til noget lignende “… den bedst testede og mest fremtidssikrede…”. Ikke nødvendigvis lige den formulering, men noget lignende.
Se i øvrigt Asynkron-indlægget “Kunsten at føre“. Det er lidt i samme boldgade, idet min modstand mod “mest fejlfrie” er bygget på samme irritation over udvandingen af den slags udtalelser – ikke kun den logiske modsigelse.
Ad P.S.) Selvfølgelig. Det er en personlig blog – fejl forventes . I øvrigt et lækkert udtryk, som jeg vil forsøge at bruge så ofte som muligt 🙂
En smutter: I stedet for “er produktet ikke fejlfri” skulle jeg have skrevet “er produktet ikke fejlfrit“. Der er sikkert andre smuttere, men nu er det her jo en blog, så det er der forhåbentlig ikke nogen der får ondt af.
Bo
Hmm, nej “mest testede” dur ikke af den simple grund at testning ikke er en garanti for noget medmindre den udføres korrekt. Og håbløs testning er berømt inden for softwareproduktion.
Nej, der skal stå noget der svarer nøjagtigt til en del af Progressos målsætning, nemlig at undgå fejl i så høj grad som muligt (jf. tidligere kommentarer om at fejlfrihed ikke er muligt). Men formuleringen “at undgå fejl i så høj grad som muligt” er heller ikke god, synes jeg.
Bo