Ring gratis til fastnet

Hvorfor er der ikke snart nogen, der tror på mig, når jeg siger, at Gizmo er meget bedre end Skype? Gizmos fremmeste opgave er at skabe billige kommunikaitonsmuligheder. Derfor bruger de åbne standarder. Skypes fremmeste opgave er at tjene penge. Derfor bruger de lukkede standarder.

Hos Gizmo er det gratis at ringe til andre Gizmo-brugeres fastnettelefoner (og mobiltelefoner i visse andre lande). Jeps, den er god nok. PC til PC er selvfølgelig gratis, som hos Skype, men kun én af jer behøver være online. Personen, der er online, kan også ringe gratis til en ganske almindelig fastnettelefon.

Med andre ord: Hvis du opretter en profil/konto/whatever hos Gizmo (og bruger skidtet et par gange om ugen), så kan jeg ringe gratis til din fastnettelefon. Og det vil du jo gerne, ikke?

Vi er mange (mindst én, i hvert fald), der ville blive glade, hvis du tog Gizmo til dig. Det giver morderligt god karma.

9 thoughts on “Ring gratis til fastnet”

  1. Det har jeg faktisk ikke prøvet. Men på deres hjemmeside fremgår det i hvert fald, at det virker på Linspire, Debian, Fedora Core og OpenSUSE. Man kunne jo håbe på, at det også virker på Ubuntu, når det virker på Debian 🙂

    Med andre ord: Det er jeg ret sikker på…

  2. Du skulle jo være sælger, min dreng:-)
    Ej spøg til side, det lyder godt, så det må jeg hellere tjekke ud. Har modtaget nogle vederstyggelige telefonregninger på det seneste, hvilket jo er helt fjollet, når man kan ringe gratis.

    Ved ikke rigtig om jeg kan vænne mig til at bruge et headset. Er nok så gammeldags skruet sammen, at jeg rent faktisk holder af at stå med et telefonrør i hånden, og er der mon noget i den afdeling, som du kan anbefale, hvis jeg skulle hooke up på Gizmo? Man – jeg – må jo tage et teknologisk skridt ad gangen.

    Tak for tippet – glæder mig til ikke at ofre flere penge på at tale med dig. Med al ydmyg respekt for dit væsen, naturligvis, men når det kan gøres gratis, så hvorfor ikke?

  3. Selvfølgelig kan du få et godt gammeldags telefonrør til den slags. En hurtig googling bragte mig blandt andet til dette rør. Det kan sikkert gøres billigere, men jeg tror ikke, at folkene her i JM synes, at jeg skal bruge min arbejdstid på at finde ud af det 😉

    Lad os kigge på det over et par hvedeøl en dag…

  4. Tak for tippet. Det ser da ganske labert ud det rør, så det tror jeg simpelthen, at jeg vil erhverve mig. Men derfor kan vi sagtens drikke hvedeøl sammen i nær fremtid……vi har jo også en Commodere 64 date til gode, men det kan være at vi skal udskyde den en måneds tid pga. det gode vejr. Det ville nærmest være perverst at bruge timer på at gennemføre Bubble Bobble, mens solen oplyser byen uden for. Tror faktisk at hvedeøl i solen er en langt bedre cocktail.

  5. Fastnet er tværtimod fremtiden… Måske ikke gennem et mærkeligt stik i væggen til en mia. kroner pr. kvartal, men fastnet(numre) er helt sikkert gode at kunne ringe gratis til. Alle VoIP-numre bliver eksempelvis anset som fastnetnumre. Derfor er de gode at kunne ringe gratis til, da det betyder, at alle ikke behøver bruge lige præcis Skype for at kunne ringe gratis sammen. Det giver langt bedre muligheder for at kunne bruge lige nøjagtig den slags telefon, det abonnement og det software, man har lyst til.

    Gratis opkald til fastnet er fremtiden. Endnu bedre ville selvfølgelig være, hvis man også kunne ringe gratis til mobiltelefoner i Danmark, men lidt er bedre end ingenting 🙂

  6. Søren Dam Henriksen

    Hej jeg har prøvet at hente Gizmo, det gik også godt, jeg prøvet så at ringe til et fastnet nr (dk)det kunne jeg også godt, men der gik ikke lenge så kom der en stemme og sagde noget, og så kunne jeg ikke ringe mere ? ER det gratis at ringe til fastnet i dk ??

    MVH Søren Dam Henriksen

  7. Det ved jeg ikke. Jeg bruger ikke længere Gizmo. Men lur mig om ikke det fremgår af deres hjemmeside, hvad deres produkter koster.

    I øvrigt var det dengang, som skrevet, kun gratis mellem fastnettelefoner, der tilhørte aktive brugere af Gizmo. Det vil sige, at det aldrig har været gratis at ringe alt det, man har lyst til. Jeg ved ikke, om det er det, du har gjort?

Comments are closed.

Scroll to Top