Dette indlæg har været undervejs i en uges tid, men jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal indeholde. Eller … det ved jeg jo godt, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal formulere mit budskab. Men det er godt. Rigtig godt. Undtagen når jeg spolerer det hele, hvilket jeg gør. Men i det store hele er det rigtig rigtig godt. I hvert fald i nogle dage endnu. En uges tid, såmænd.
Jeg kan desuden tilføje, at passagen i “Rockilde revisited“, hvor jeg skrev “Nå ja, og desuden var jeg ikke synderlig populær hos dem jeg allerede havde vist mig utilstrækkelig hos i forvejen…”, i det hele taget er blevet formasteligt skudt i jorden. I en kommentar skrev jeg da også: “Charmørniveau og tøsenederen er måske en kende overdrevet i indlægget. De synes vist ok om mig, de velkendte tøsitas” . Men det er bedre endnu. Jeg ved, at de rent faktisk er lidt pjattede med mig. På forskellig vis, bevares, men jeg er slet ikke uønsket selskab. Tværtimod. Det er da lidt af en sejr.
Nå ja, og så har jeg talt med en tømrer, der var i byen for at slå på tæven. Han gav en G&T. Derefter gik jeg.
UPDATE: Jeg har ad mindre offentlig kanal fået at vide, at nærværende indlæg overtræder klynkegrænsen – også selv om det læses med min indbyggede understatede humor in mente. Det vil jeg hermed gerne dementere, for jeg vil helst ikke kaldes en klynkemis alt for ofte (en eller to gange om ugen er rigeligt). Jeg er glad. Jeg er meget glad. Verden er dejlig og fuglene synger. Solen skinner på mig. Skal vi ikke bare allesammen være nøgne?
For at tage det sidste først, tror jeg ikke, at det vil klæde alle, at rende rundt nøgne, hvilket gælder migselv for at starte et sted.
At klynke er det samme som at søge negativ omsorg – det er der faktisk noget der hedder – og er ikke specielt godt for nogen som helst. Har du noget, som du vil ud med, så slå i bordet i stedet for og kom videre…
Jamen det er da godt at høre, Klynkemås. Og tak for opdateringen med din dementi. Nu kan jeg trække vejret igen.
Jeg er ganske imponeret over, at du alligevel har formået at være så charmerende, at tøserne ligefrem ønsker at se dig igen – helt frivilligt! Håber så de også er frie og villige som dig. Godt gået, mester. Roskildetilstanden taget i betragtning er det en præstation, jeg ville have meget svært ved at slå.
Og gu’ fanden skinner solen som en sinssyg, for jeg sidder jo og skriver på speciale inden døre. Men hils derude i solen, kast et indlæg, når der er nyt under samme…..og få så noget kluns på den krop!!!
@Maltesen: Du har en pointe. Lad os endelig få noget tøj på. Jeg kunne jo møde et spejl 😉
Desuden er der virkelig ingen grund til at banke i noget bord – jeg er mere til at ae det i øjeblikket. Desuden har jeg prøvet at banke i det og må nu leve med et lille hul i bordet. Det kan ikke anbefales.
@Poul: Jeg tror nu stadig ikke, at jeg var synderlig charmerende på Roskilde, så det må være det benhårde arbejde før og efter, der bærer frugt 😉
Frei und Willig? Det lyder lidt for 70’er-porno, til at jeg kan billige det. Især når du sætter det i flertal. Men om ikke andet undskylder dit lækre ordspil, at du bliver lidt lummer 😉
Og ja, jeg sidder også selv inde … det meste af tiden. Og jeg har masser af tøj på … det meste af tiden.
Det lyder unægtligt som om, at du og jeg snart skal udveksle historier! Hvis man læser din blog, og derefter min blog, kunne man foranlediges til at tro, at vi havde opgivet den heterosexuelle sti, og kastet os i armene på hinanden. Dét sammenholdt med en Sankt Hans aften i Amager Strandpark kunne ydermere forstærke den teori. Da jeg dog ved (førstehåndsviden), at det ikke er tilfældet, er jeg spændt på at høre mere…… Men det er noget med at yde og nyde.
Hehe. Der er lagt op til historier fra de varme lande, når du returnerer fra kinøjserland…