Ubekvemmeligheder

·

·

I går fik jeg min kuffert. En venlig mand ringede til mig. Det må have kostet mig en formue, men der er nu rigtig god karma over rent tøj på en 14 dage lang ferie. Manden kunne fortælle, at de nu var klar til at køre ud med kufferten. De skulle bare have adressen. Jeg var stadig hos Stefania og havde ikke en brøndgravers chance for at kende adressen. Vi skulle mødes på banegården i stedet og den venlige mand fortalte, at jeg kunne kende deres chauffør “…becausa he isa quite fatte…”. Det fik mig til at føle mig lidt ubekvem. Men han var rigtignok temmelig overvægtig, den kære mafioske type i den store mørke Mercedes. Kufferten betød også, at jeg kunne få rene boxere på. Jeg havde været nødsaget til at investere i et par underbenklæder i model rød trusse. Det var ret ubekvemt, men en god øvelse for en skabsitaliener, vil jeg tro. Flemmings SAS-fly var (ikke overraskende, fristes jeg til at nævne) forsinket, så han måtte tilbringe natten i lufthavnen. Det var vist forholdsvis ubekvemt. Men der er nu også noget hyggeligt over urinlugtende stoddere med indkøbsvogne fyldt med plastikposer. Det betød på den anden side, at vi ikke behøvede at overveje om vi skulle humse og begge to sove i dobbeltsengen eller om den ene skulle trække nitten og sove på drømmesengen. Jeg hælder mest til det sidste, da jeg på daværende tidspunkt stadig havde de røde trusser på … og så ville det nok være for meget forlangt, at jeg også skulle dele seng med en mand. Ja, det ville jo nærmest kunne betegnes som overordentlig ubekvemt.