The SAS way is the omway

Er lige kommet hjem fra Nordjylland. Efter at have tilbragt fredag aften i venners lag på (de paradoksalt nok eksotisk inspirerede) diskoer i Fjerritslev bød lørdagen på familiehygge. Diskoaftenen på hhv. El Rigo & Dampmøllen (don’t ask!) var lige nøjagtig som de skal være. Der var vist tre eller fire slagsmål. En eller anden, der ikke var fra Fjerritslev, havde vovoet sig i byen – så skal man altså forvente at få slag. Hvad fanden bilder han sig ind. Desuden var der gensyn med en god del mennesker, så det var god lir. Familiehyggen var selvfølgelig som altid rigtig hyggelig og ungerne fik da også de svingeture, deres forspiste maver kunne klare – nå ja, og deres tømmermandsramte onkel kunne klare. I dag bød Aalborg Stadion på gudsjammerlig fodbold og råkulde, mens René bød på kaffe og Anders på pizza. Turen hjem bød på et forsinket fly, som landede et godt stykke fra teminalen i København. Vi blev derfor kørt til terminalen i bus. Til udenlandsterminalen. Vi skulle derfor gennem tolden, videre ud til bussen, som kunne køre os til indenrigsterminalen efter vores baggage, med bussen tilbage til udenrigsterminalen, hvor et forsinket tog kunne køre mig til Nørreport Station, hvor en fyldt bus kunne køre mig til Nørrebro, hvor jeg ikke kunne finde lejligheden jeg skulle se (var der klokken 22:15). Lejligheden var ganske fin og ejeren meget sød (og efter alt at dømme ikke vanvittig træt af, at jeg var forsinket og kiggede forbi på et meget ikke-kigge-forbi tidspunkt). Jeg var med andre ord hjemme et par timer senere end planlagt. Mestendels pga SAS, delvis pga mig. Mig forventer jeg det af, SAS bør kunne gøre det bedre. Fyyyy SAS, sølle mig.

4 thoughts on “The SAS way is the omway”

  1. LOL. Doesn’t take that much, one must say, though.

    Det taler helt klart mod deres slogan, at de viser billeder af gæsterne. Begerebet “hot” bliver lissom udvandet lidt…

  2. Det tror jeg nok 🙂 Der er op til flere på billederne man kunne mistænke for at have en stålkam i baglommen (bag deres tegnebog)…

    MEN fantastisk god underholdning never the less

  3. Haha. Jeg havde lykkeligt glemt stålkamme. Men jeg vil vove at påstå, at Fjerritslev altid har været en rød-plastikkam-by, hvilket efter mine begreber faktisk er det mest cool, man kan finde inden for kamme i baglommer…

Comments are closed.

Scroll to Top