…eller hvad en beskæmmende stor del af den danske befolkning nu ville udbryde om personer, der kan finde på at brænde et stykke klæde og et papskilt af. Der er tale om meget voldsomme reaktioner fra palæstinensrenes side, som jeg end ikke har i sinde at prøve på at fatte, men jeg kan nu alligevel godt huske, hvordan det foregik i skolegården. Hvis den lille vil have en chance for at vinde en slåskamp, skal han være mest sindssyg. Slåskampe vindes ved enten at være størst (Mads), eller være mest kompromisløs (Anders). Det samme gør sig gældende i palæstinensernes håbløse og samtidig ekstremt kompromisløse kamp mod de militært og økonomisk overlegne israelere (og dermed resten af den vestlige verden … os!). De er med statsministerens ord “ustyrlige”. Det er ikke helt ved siden af, men måske der er en årsag, som vi bliver nødt til at tage hensyn til? Ikke nødvendigvis bøje os i støvet for, ikke nødvendigvis acceptere som lov, men i det midste tage hensyn til. Konflikter løses ikke ved at banke hinanden oven i hovedet med religiøse og ideologiske dogmer. Det er os, der har overskuddet, men vi ser ikke ud til at være mere klarsynede, end de er. Dismedia skriver i dag en forrygende god leder: “Hjælp til Fogh: Om Fredsforhandlinger“.