Jesus!

Nu da det ikke længere kun er danskerne, der himler op om Muhammed-tegningerne, vil jeg også være med. Jeg havde ellers tænkt mig at være lige så tavs som under royale højtider og Frevert-tosserierne, men Jesus, hvor er det hele dog blevet en skør omgang. Da Jonas tidligere i dag skrev indlægget “Jeg vil også være med!” tænkte jeg (sjovt nok): “Det vil jeg også”. Og det er jeg hermed.

Vi (det vil sige os der er etniske danske og dermed helt automatisk frie, gode og meget åbne og tolerante) er jo kristne. Det vil sige, vi tror på en Gud, som vi ikke må afbillede. Det lader vi så være med. Og det endda selv om vi jo ikke sådan for alvor tror på, at det vil skade os i det lange løb at gøre det. Og at vi ikke sådan for alvor er religiøse. Men Kristus må gerne afbilledes. Eksempelvis i enhver kirke. Men da Kvickly for snart 3 år siden solgte de omstridte Jesus-sandaler var Danmark på den anden ende og sandalerne blev trukket tilbage og Kvickly undskyldte offentligt, at de kunne finde på at sælge den slags. Hvor var det utilgiveligt blasfemisk at afbillede noget, man godt må afbillede, på et par sandaler!
Et eksempel fra dengang er et læserbrev fra … tjaaa … Jyllands-Posten (tak til Jonas for at have sakset det):

Jeg tror ikke, jeg nogen sinde har set noget så blasfemisk som de sandaler med religiøse motiver, som Kvickly sælger. Især når man tænker på den betydning, visse befolkninggrupper lægger i at trampe på billeder af de personer, de ikke kan lide. Hvilke ramaskrig ville der ikke lyde, om man havde brugt et billede af Muhamed i stedet for Jesus og den hellige moder.

Det er hermed prøvet. Endda ikke bare som udsmykning på et par sandaler, men som terrorist, kvindeundertrykker med meget mere. Og ramaskriget kom forståeligt nok. Midt i al vores åbenhed og tolerance er vi nemlig også totalt blinde over for andres kulturer. At vi har en fri presse betyder ikke, at alle kan sætte sig ind i, hvordan det er at have det. Det er heller ikke alle, der kan fatte, at noget så ovenud blasfemisk som at afbillede Muhammed som eksempelvis terrorist kan være sjovt. En lille dansk hø-hø er ikke synderlig hø-hø for personer, der vier deres liv til Muhammeds lære. At vi synes at satire er sjovt betyder jo ikke at andre gør det. Det kunne fx også være, at de på den måde slipper for revyer og Linje 3. Måske de er de kloge her?

Som alt andet end religiøs bliver jeg ikke stødt af at se hverken sandalerne eller tegningerne, men jeg er stødt over at en landets største aviser kan være så negligent, intetanende og selvcentreret. At vi i mange og lange svadaer angriber terrorisme og kvindeundertryggelse er kun naturligt. I de tifælde er det ikke nødvendigvis af religiøse årsager, men der er ofre. Derfor er det utilstedeligt. Et forbud mod at afbillede en person, der levede for et knap 1500 år siden, går ikke ud over nogen. Derfor er det totalt unødvendigt at overtræde forbuddet bare fordi vi kan. Da er det jo kun for at provokere nogle hundrede millioner mennesker. Jeg kan godt forstå, at de ser det som en provokation. Og da især når vores statsminister end ikke vil møde de personer, der føler sig trådte over tæerne. Mage til utålelig arrogance skal man lede længe efter. Men nu da Foghs arrogance efter stor sandsynlighed har været en af de stærkeste årsager til, at vi befinder os i en situaiton, hvor flere lande afbryder diplomatiske forbindelser, andre afbrænder danske flag og igen andre bliver udsat for vold blot fordi de arbejder for et dansk firma, må han vel snart fatte i egen barm og komme med en form for undskyldning – eller i det mindste bare en forklaring? Det ser ikke sådan ud. Det er jo åbenbart ikke regeringens og det officielle Danmarks job at pleje danske interesser. Det skal de private firmaer selv klare. Desærre har de ikke vist sig at være deres opgave voksne. Derfor er Danmarks ansigt udadtil i øjeblikket tegnet af Jyllands-Posten. Helt bogstaveligt, skal jeg måske tilføje. Det synes jeg er for tåbeligt. Og lidet flatterende.

Den danske ambassadør i Saudi-Arabien, Hans Klingenberg, ser desværre ud til at være en af de eneste, der i officielle kredse har fattet situationens alvor og hvor lidt der egentlig skal til for at normalisere situationen. En privat dansk avis må gøre hvad den vil (også selv om det er meget tåbeligt), men officielle kanaler må godt vise deres større forståelse for andre mennesker. Hvis de da har den. Og apropos private firmaer så bliver danske varer jo altså boykottet i Saudi-Arabien. No wonder. At man kan have ondt i røven over det, er mig totalt uforståeligt. Vi gjorde selv det samme fordi Frankrig lavede atomprøvespængninger. Det var også forståeligt nok. Ikke desto mindre køber vi selv varer hver dag, som bliver fremstillet af børnearbejdere, drikker kaffe til priser, der holder kaffebønderne i den 3. verden under fattigdomsgrænsen og støtter firmaer, der lever af at udnytte deres medarbejde og at fremstille våben. Men hvis en (undskyld jeg siger ordet højt) muslim ikke vil købe dansk mælk, fordi vi tilsviner hele deres kultur og religion, så himler vi op om intolerance og bla bla bla ladiladida (se bl.a. sms-kædebrevet). Jeg kan ikke holde os ud!

Et andet sted hvor vi viser vores arrogance og evindelige dobbeltmoral er Udenrigsministerens seneste udtalelse (selv om han til nu har virket til at være den klogeste dreng i klassen i denne sag). Han siger:

Jeg er dybt bekymret over de seneste forlydender om overgreb mod Arla-medarbejdere og flagafbrændinger i den arabiske verden. Regeringen tager stærkt afstand fra disse handlinger. Jeg går ud fra, at regeringerne i området gør det samme

Flagafbræninger i den arabiske verden er åbenbart langt værre end blasfemiske tegninger i en dansk regeringsvenlig avis. Førstnævnte skal regeringer tage afstand fra, mens sidstnævnte bare er en petitesse. Kulturens bannerførere herhjemme skal åbenbart ikke udvise samme omtanke som en flok mænd i de arabiske gader, der har mulighed for at komme i TV. Jesus!