Jeg sover meget sjældent over. I dag sov jeg mere end to timer længere end planlagt. Jeg skulle møde på arbejde klokken 8:00 og vågnede klokken 8:54. Så kommer man for sent. Meget for sent. Mine kolleger valgte at lade være med at ringe og vække mig, fordi jeg havde fortjent at få lidt søvn. Det er da en udmelding, der er til at tage at føle på. Jeg må da virkelig have lignet noget der var løgn i forgårs. Som tak for hjælpen til eksempelvis Erling skulle jeg lige lave et par simple PartitionMagic-tricks på hans computer. Af uransagelige årsager (det vil i hvert fald sige, at jeg ikke fatter det) er der lige nu tale om et stk. ikke-fungerende computer. Det er da bare helt vildt fedt, når jeg ved, at han skal bruge den i weekenden. Nå ja, og jeg skal på arbejde i Justitsministeriet i morgen, så jeg skal ind og kigge på Erlings computer inden jeg skal på arbejde i morgen tidlig. Godt gået af mig. Det er da altid noget, at jeg fik sovet lidt ekstra i nat, kan man jo så sige (og det gjorde jeg jo så). I aften lokkede Poul mig heldigvis med til “Historien om den danske u-landsbistand”, hvilket var et tiltrængt afbræk fra en gennemgående forfærdelig dag. Der var tale om tre meget forskellige oplægsholdere og deraf følgende tre meget forskellige oplæg. Jeg er lidt skabs-pjattet med Christian Friis Bach (altså, ikke sådan “skab”) og med en meget farverig oplægsholder som Christopher Morgenstjerne og en god gammeldags saglig akademiker-/embedsmandstype som Jan Pedersen fik jeg alle former for oplægsønsker opfyldt. Det gav en god variation, som sammen med kaffe og mindre godt kage gjorde det til et rigtig fornuftigt arrangement.