Vedvarende energikrise

Ovre hos det dersens Politiken så jeg lige en artikel om en kommende meget slem vinter. Det kunne skabe energikrise. Jeg har den allerede. Og den er overordentlig vedvarende. Jeg sidder og nikke-dukker og duk-nakker fra klokken 15:00 hver dag. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er fordi jeg er ved at blive syg, om det er pga. af at gennemsnitligt fire timers søvn pr. døgn over flere uger ikke er nok, eller om det eksempelvis kunne være de to just nævnte faktorer blendet med Pieter Spierenburgs overraskende lange artikel “Punishment, Power, and History”, der gør udslaget. Jeg vil meget gerne give sidstnævnte skylden, for de to førstnævnte er jeg nok selv ude om. Lur mig om ikke de to forløb er stærkt korrelerede (gaaab). Gårsdagens udgave af det egentlig lidet spændende tv-program “Kenny vs. Spenny” gav mig ellers masser af mod på tilværelsen. Det handler bare om at drikke nok kaffe, som Kenny noget så eftertrykkeligt viste. Jeg er dog endnu ikke blevet belønnet med hallucinationer.

8 thoughts on “Vedvarende energikrise”

  1. Ellers kan du jo altid falde tilbage på de gode gamle problemknusere, coke og amf. Er det hallucinationer, du er ude efter, kan svampe eller LSD gøre det.

    Det er en verden af muligheder!

  2. For søren da som fængselshistorie kunne gøres interessant. Tak for fiffet. Jeg er sikker på, at der ikke er en eneste sjæl i heeeeele ministeriet, der ville løfte et øjenbryn, hvis jeg gav mig til at eksperimentere lidt 🙂

  3. Det lyder godt emd den hårde vinter! Jeg fik for snart flere år siden en dyne i julegave, som altid har været alt for varm – den kan jeg måske få brug for nu! Den er yderst behagelig (lige på nær den overdrevne varme), så det ville være skønt med lidt frost.

  4. Jamen min er da yderst behagelig i al slags vejr, så frosten kan bare komme an … err … hvis bare jeg ikke skal ud…

  5. Det er vist lidt skarpt opstillet. DMI laver selv lignende prognoser og samarbejder blandt andet med det engelske meteorologiske institut. At DMI vægter NAO lidt anderledes end briterne er nu engang ikke det samme som at være fuldstændig uforstående over for briternes model.

    Men nu vi er inde på det, så irriterer den slags prognoser mig grænseløst (også når DMI laver dem). Det er jo ikke andet en varm luft … hvis du forstår sådan en lille en 😉

  6. Skal du overhovedet bruge mere søvn end fire timer?? Husk Elvis! Han sov kun 3,5 timer på et døgn og ham gik det jo godt…

Comments are closed.

Scroll to Top