Prost

Jeg rider videre pÃ¥ bølgen og fortsætter den sidste tids hæsblæsende afslapningsmode (jo jo, det kan skam sagtens lade sig gøre). Efter en fænomenal ferie i Fuengirola, hvor den stod pÃ¥ druk, mad, badning, sol og tennis, nÃ¥ede jeg næsten kun lige at lande i Cph. før der var action pÃ¥ drengen igen. Efter et par dages arbejde var der fredag noget sÃ¥ usandsynligt som Poul Krebs pÃ¥ min plakat, mens en mere forudsigelig fodboldkamp og et yderst vellykket Public Service-arrangement udgjorde basis for en tur pÃ¥ Rust lørdag aften. Søndag stod den i stedet pÃ¥ fjernsynsstener med Formel 1 og AaB-Silkelort som hovedingredienser. I gÃ¥r var det igen arbejdstid, men afløseren var noget sÃ¥ uregerligt som en amerikansk fodbold sammen med Jonas i Amager Strandpark. Derefter var det jo oplagt at grille og tage ind at se en overraskende god Batman Begins. I dag er det sÃ¥ igen arbejdsdag og det er en af den slags der river pløkkerne ud af kæften, for jeg regner ikke med at tage hjem før arbejdstiden stÃ¥r pÃ¥ sandpapirsøjnesiden af 13 timer. Det samme scenarie udspiller sig nok i morgen, men jeg er noget lignende bedøvende ligeglad, for … hehehe … Jonas og jeg har lige bestilt billetter til MÃæ’¼nchen. Oktoberfestens komme skal ikke igen i Ã¥r komme bag pÃ¥ mig, sÃ¥ efter at min tyske Manchester-Freund Yogi endelig tog sig sammen til at give grønt lys for gratis overnatningsmulighed, var der ikke langt fra tanke til handling. 758 kr. er nu engang ogsÃ¥ billigt for flybilletter til Ãæ’Ëå“llens Hovedstad (tilnærmelsesvis sammen med Plzen og Bryssel). Om ikke andet sÃ¥ er det i hvert fald en meget lav udgift for at komme til verdens største og bedste ølfest. Det skal samtidig blive godt at hilse pÃ¥ en yderst skør rødhÃ¥ret tysker, som ynder at kalde sig selv for Yogi. Det er ikke ofte, at man kommer tæt ind pÃ¥ livet af den slags. Scouser-Luke kigger muligvis ogsÃ¥ forbi i samme tidsrum, hvilket langt hen ad vejen ville være endnu federe. Han var klart den brite jeg kom til holde mest af. Sikkert fordi han kunne skælde lige sÃ¥ meget ud over Manc Scallies som jeg selv, mens han desuden var den eneste i løbet af hele mit ophold derovre, der fattede min humor. Det kan ikke komme bag pÃ¥ nogen, at tyskeren ikke fattede en rød myre af hvad der foregik. Men nu … arbejd, arbejd.