Inglehart – nu som kort

·

·

I går legede jeg en del med de forskellige nye korttjenester, hvor Microsoft Visual Earth bliver udraderet af Googles nyeste genialitet, Google Earth (hvis du ikke har leget med det endnu, skal du bruge din arbejdsdag på det i dag). I samme surfproces zappede jeg også forbi Dan, som også flere gange tidligere har affødt kopiindlæg her på stedet. Det gør han så igen, for han havde fundet frem til et Inglehartkort og lavet indlægget “The Inglehart Values Map“. Sådan et vil jeg altså også have lov til at lave. World Values Survey udgav vistnok nedenstående verdenskort engang i 2003, men jeg har jo altså desværre først nu har fået øjnene op for det nu. Kortet er lavet ud fra de akser, som Ronald Inglehart introducerede engang for lang tid siden (starten af 80’erne, måske?). World Value Map Jeg synes, at det er spændende, at Inglehart (eller nogle af hans ansatte) har lavet et kort ud af anstrengelserne, og jeg undrer mig til stadighed over, at jeg ikke kendte kortet i forvejen. Jeg har ikke ligefrem ledt efter det, for jeg kunne ikke drømme om at bruge hans opdagelser/teori i mine egne opgaver, men spændende er det nu alligevel. ærgerligt, at ikke-europæiske kommunistiske stater (Vietnam undtaget) ikke er med på kortet, for så tror jeg ikke, at opdelingen ville passe længere. Hvor er eksempelvis Mozambique, Angola, Etiopien, Afghanistan, Yemen, Cuba, Laos og Cambodia, som alle er tidligere eller nuværende kommunistisk regimer? Nogle af dem var det ikke i lang tid, og man kan derfor argumentere for, at den kommunistiske ideologi ikke nåede at slå igennem, men hvad så med Cuba, Laos og Cambodia? Problemet kan nemt være, at regimerne i disse lande ganske enkelt ikke vil tillade en spørgeskemaundersøgelse af denne art, men jeg tror stadig ikke på, at kommunistcirklen, som Inglehart har tegnet, vil holde vand, hvis de nævnte lande blev inkluderet.