Der er noget poetisk over at smadre hovedet ned i asfalten. Det ville jeg ikke have sagt i gÃ¥r, for det er nu engang ikke noget man ligefrem gÃ¥r og ønsker sig. Jeg gør i hvert fald ikke. Men i dag tog jeg et yderst voldsomt og yderst selvforskyldt styrt pÃ¥ cyklen. Det gik over al forventning. Jeg hamrede hovedet ned i asfalten og cyklen vandrede en kæk tur hen over mig, men alligevel har jeg kun nogle fÃ¥ skrammer. I morgen har jeg nok ogsÃ¥ en velvoksen bule i … øhhh … panden, men tænk sig at det var alt, der skete. Hvorfor bruge penge pÃ¥ en cykelhjelm nÃ¥r hovedet kan tage skraldet? Jeg har lige holdt skadesstatus, og jeg har mÃ¥ske nok smÃ¥knubs pÃ¥ hoved, skulder, knæ og tÃ¥, knæ og tÃ¥, men ikke noget voldsomt. Det var egentlig sjovt, at det lige skulle ske pÃ¥ denne cykeltur. Jeg har ikke oplevet et cykelstyrt i mange Ã¥r – pÃ¥ trods af en overdreven følelse af at være cyklernes konge. I dag var dog en cykeltur i embeds medfør, og da jeg er timelønnet, cyklede jeg for en gangs skyld ikke mindst 40 km./t. Jeg skød en god fart, bevares, men der var ingen i nærheden og ingen huller i vejen. Det eneste, der kom i vejen, var min cykelekvilibristiske inkompetence. Det mærkeligste var dog, at da det skete – og en sværm af tanker føg gennem mit hovede – tænkte jeg: “det mÃ¥tte jo komme … nyd det”. Jeg nød det faktisk. Det var et nostalgisk gensyn med en hensynsløs cykelbarndom, hvor min BMX (en rød/gul Raleigh Burner), hundreder af gange har sendt mig i jorden (bl.a. et legendarisk styrt i “kviksandet” pÃ¥ banen oppe ved Rugmarken, 9690). Jernsmagen af at have slÃ¥et hovedet meget hÃ¥rdt var ogsÃ¥ et gensyn med de tider – omend ikke helt sÃ¥ romantisk. ÃæÃÃ¥v en trist smag. Det overraskede mig (igen), hvor meget man kan tænke pÃ¥ meget kort tid. At jeg var totalt handlingslammet er jo sÃ¥ en anden side af sagen. Jeg nÃ¥ede fx ogsÃ¥ at tænke noget i retningen af “hvis bare jeg lige drejer forjulet lidt til venstre og lægger vægten over mod højre, sÃ¥ redder jeg den”. At jeg sÃ¥ bare lod panden bralre ned i cykelstien fortæller lidt om mine tankers manglende evne til at kommunikere med mine lemmer. Det var faktisk meget fint at opleve, at ogsÃ¥ jeg kan styrte. At selv ikke stænkklapper, fuldt indrammet kædeskærm og andre bedstefargimmicks kan afholde mig fra at styrte. Desuden har jeg nu sparet en rutchebanetur i Tivoli. Jeg har igen fÃ¥et opfrisket oplevelsen af at styrte meget hurtigt og ukontrollabelt mod jorden. Det bør dog siges, at jeg pÃ¥ ingen mÃ¥de anbefaler det. Det gør rent faktisk temmelig ondt og man ligner en idiot.
17 thoughts on “Skraldbang”
Comments are closed.
Det er jeg ked af at hoere. Dog ville jeg godt have givet en oeller paa luderen, hvis jeg havde set styrtet 🙂
I oevrigt, ganske glimrende beskrivelse af Raleigh-dagene – den tror jeg de fleste kan nikke genkendende til – uanset postnummer..
Du får mig ikke til at gentage det for én øl 🙂
Så for to da? At styrte på cyklen hører de gode gamle dage til i den sorgløse barndom, hvor der bare skulle ske noget – næsten lige som Steen fra Steen & Stoffer (han er ellers sikker på, at hans cykel er ude på at slå ham halvt fordærvet eller det, der er værre…)
Godt at høre, at der ikke er sket noget alvorligt med dig.
P.S.: Står resterne af cyklen nede i gården?
Var der slet ikke nogen, som så det? Blev du ikke hånet af en pegefingerpegende, overfornuftig pædagog med Ecco-sko og tre cykelhjelme?
ha ha ha…..
@Maltesen: Ja netop. Jeg følte mig også alt for gammel til at rulle rundt på cykelstien. Lidt samme følelse som at træde ind på Crazy Daizy. En følelse af at være meget malplaceret. Og cyklen er i tip-top form. Sædet sad meget klassisk lidt skævt (hvilket fik mig til at tåge ind over fortovet med næsten-endnu-et-styrt til følge), men ellers er der ikke noget galt. Du kan inspicere den nede foran bygningen på Geislersgade-siden. Det er den grønne med alt ekstraudstyret.
@Ricco: “Var der slet ikke nogen, som så det?”. Jeg gentager lige gentagelsen: “Var der slet ikke nogen, som så det?” For at sige det på kortest mulige måde: Jo. Sådan ca. et par hundrede. Det var nede midt på Amagerbrogade, så den eneste måde man kan gøre mere opmærksom på sig selv ville være ikke at tage Jedi-udstyr på til The Party. Der så dog ikke ud til at være en forfærdelig masse snusfornuftige blikke. I stedet var der hjælpsomhed fra en del og en sværm af “fulde-mennesker-og-mongoler-burde-ikke-have-lov-til-at-færdes-blandt-vi-andre-blikke” fra resten.
Jeg tænkte på, om du ville låne min gode, gamle cykelhjelm ganske gratis 😉 – kun brugt én gang i forbindelse med det bro- og cykelløb over Øresundsbron, da det var et krav for at deltage. Måske hænger den dernede, når du bevæger dig ned af trappen og ud på gaden næste gang..
Hehe. Du er næsten alt for venlig 🙂
Men som sagt: “Hvorfor bruge […] en cykelhjelm når hovedet kan tage skraldet?”
HAHAHAHA. Jamen så tak for den, da. Du aner ikke hvor forskrækket man kan blive, når der pludselig ligger en cykelhjelm på dørmåtten 😀
Jeg regner dog ikke med at bruge den. Voksne med cykelhjelm har børn per definition. Jeg har ingen børn. Jeg opfører mig undertiden som et (jf. mit styrt), men nægter at klæde mig derefter 😉
He, he. Kunne ikke lade være med denne lille joke 😉
Nåh, jeg kender nu godt godt mange i min egen omgangskreds, der bruger den uden at have børn, mens andre i samme omgangskreds med børn ikke bruger.
Jeg bruger normalt heller ikke den form for beskyttelse, da jeg selv mener, at man skal tage styrt på den mest normale måde. F.eks. har jeg taget cykelstien på Chr. Havn på maven efter at have taget turen ud over styret på grund af et fjols på rulleskøjter stak sin ene skøjte ind foran mit forhjul.
Du må have en meget unormal omgangskreds 😉
Eller også er mit empiriske arbejde ikke gjort godt nok.
Dit cykelstyrt maa efterhaanden vaere dit mest kommenterede indlaeg. Du burde maaske styrte noget mere? 🙂
Jeg ved nu ikke. Måske næste kapitel skal være om en andens endnu vildere styrt? Frivillige? Jakob?
Og der er forresten et stykke op til ny kommentarrekord (blogistikken er endnu ikke implementeret i designet, men du kan da kigge lidt på den alligevel):
Gmail – 24 kommentarer
Skraldbang – 14 kommentarer
Mine syv intelligenser – 11 kommentarer
Finding Nemo – 10 kommentarer
Europaparlahvad? – 10 kommentarer
Sild & snaps – 10 kommentarer
Arrivederci la Vecchia Puttana – 9 kommentarer
United against fitness – 9 kommentarer
Pyyyyh – 9 kommentarer
I hak – 9 kommentarer
Update den 19.04.05 @ 17:09: Blogistikken er nu også pæn at kigge på 🙂
Ellers viser det bare, at det er lidt forskelligt, hvordan folk bruger en sådan indretning. Hvis man opsatte noget statestik omkring emnet, ville det færdige arbejde ikke vise noget som helst…
En hurtig -meget- uvidenskabelig analyse af din blogistik fortæller jo en del om os mennesker. Hvis man f.eks. kigger på antallet af flest kommentarer kunne man konkluderer at vi mennesker er:
1. Gmail – mig ha’ = Grådige
2. Skraldbang – ha ha ha = skadesfro
3. Mine syv intelligenser – bekræft mig – mangel på selvtillid.
Det er jo nærmest et halvt manuskript til en ny Seven gemt i denne blog 🙂
@Maltesen: Man skal ikke underkende statistikkens lyksaligheder – se bare Jakobs utrolig fine analyse 😉
@Jakob: Hvis jeg forfatter bloggen, så forfatter du plottet. Jeg vil også gerne instruere, hvis det er ok med dig 🙂