Der skal ikke meget mere end udsigten til røde sild og Rød Aalborg til, for at jeg finder fanen af samme farve frem. Frank Jensen har lige været på besøg inde hos naboen, hvor over hundrede mennesker mødte op. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, hvem jeg vil stemme på som formand, men han formåede endnu engang at cementere sin staus som den eneste socialdemokrat af de to. Tænk sig, at det kan lade sig gøre, at definere forskellen mellem de to formandskandidater som hhv. ’til venstre for midten’ og ‘midtersøgende’. Jeg er led og ked af, at Partiet måske ikke længere skal være at finde til venstre for midten. Socialdemokratiet er et venstrefløjsparti og visse personers kamp for at lefle for den større og større andel af velstillede danskere er så usmagelig som noget. Solidaritet kan hverken graddeles eller udliciteres. Hvis der ikke er findes socialdemokrater nok, er der vel ikke meget andet at gøre end at lade vælgerne daffe til De Radikale eller andre steder, hvor de end må høre til. Der er så absolut ingen grund til at have ti partier, der vil det samme, så det er ikke partierne, der skal flytte sig ind på en boldbane, hvor der i virkeligheden ikke er synderligt mange vælgere. Lad midterpartierne om at være midterpartier, lad Dansk Folkeantipati om at repræsentere den yderste højrefløj og lad Socialdemokraterne stå ved deres historiske arv og tone rent flag. Socialdemokratiet bør til stadighed bestå af socialistiske demokrater. Basta.
10 thoughts on “Sild & snaps”
Comments are closed.
Da det omsider er ved at gå op for dig – at Socialdemokratiet ikke er et socialistisk venstrefløjsparti, men et socialliberalt midterparti, der søger sine vælgere blandt en stor velbjærget middelklasse, der på narcisistisk vis forsøger at tilrage sig endnu flere materialistiske goder – vil jeg blot gøre opmærksom på, at der er ganske udmærkede partier til venstre for socialdemokratiet. Parter for ægte socialister – ikke skabssocialister, som socialdemokratiet lefler for.
Skal jeg sende indmedlingsblanketten til SF med det samme… eller venter du med dit politiske skift, når Socialdemokratiet har indtaget den yderste højrefløjs politik på andre områder end flygtninge/indvandrer-politik, retspolitik, skattepolitik …you name it!!
Hej Lars, godt at se dig på disse kanter 🙂
Som du også kan se af andre indlæg og min 100 ting, er det ikke noget nyt. Desuden vil du også kunne finde indlæg, der viser, at jeg har stemt på SF de sidste to gange og generelt svinger lidt mellem de to partier. Men ja, der er ret stor chance for, at jeg er at finde i den lokale SF-afdeling hvis Helle T-S vinder formandsopgøret. Jeg kan simpelthen ikke holde deres socialliberale leflen for vælgerne ud længere. Jeg regner dog meget stærkt med, at Frankenstein Jensen Junior kan – og vil – lave om på det.
Helt ærligt, så burde fløjpartierne med al respekt blive der, hvor der vælgere af i stedet for at rykke ind på midten af dansk politik. Måske er det bare trendy ligenu at sige, at man er et midterparti, samtidig man fører en reelpolitik, der hører til på én af fløjene – Dansk Folkeparti inmente.
Ja, ok – så fik du også lokket mig ud af busken. Jeg mener ikke, at valget står mellem en venstreorienteret Frank Jensen eller en midterorienteret Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet er, og vil altid være, en del af den socialdemokratiske arbejderbevægelse – og vil på den måde aldrig blive et midterpartiet. Socialdemokraterne vil, efter min mening, altid skulle føre en resultatorienteret politik til gavn for de svageste i det her samfund – men samtidig også favne alle de ganske almindelige mennesker, som ved gud også oplever problemer og udfordringer i hverdagen. Derudover skal det også altid være Socialdemokraterne, der netop også tager ganske almindelige mennesker seriøst. Det har konsekvent altid været Socialdemokraternes rolle – fordi vi har foretrukket resultater fremfor resulotioner – for at hive et H.C Hansen citat frem. Hvis man læser HTS’ tale fra partiets kongres 12. marts, har jeg også svært ved at se – hvordan man skal kunne kalde hende socialliberal…tværtimod erklærer hun sig som demokratisk socialist – med stolthed og ære 🙂
@Maltesen: Netop!
@Peter: Jeg kunne heller ikke forstå hvor du blev af 🙂
Jeg er enig med dig i, at båndene til den socialdemokratiske arbejderbevægelse vil bestå lige meget hvem af dem, der bliver valgt. Sikkert endda styrket i begge tilfælde. Spørgsmålet er dog igen, hvilken del af bevægelsen, der bliver arbejdet sammen med. Også fagbevægelsen har fløjkrige.
Jeg synes ikke, at socialliberal er skudt helt ved siden af, selv om det selvfølgelig er en sandhed med modifikationer. Hun sagde på kongressen, at Venstre altid vil være et liberalistisk og egoistisk parti, men efterlyser mere samarbejde med dem. Blandt andet med følgende udtalelse, som ligger på linie med det, du siger:
Så Venstres spindoktorer må ikke få os til at lade være med at lave aftaler med Venstre. Thorning-Schmidt vil søge for, at Socialdemokraternes linie er mere klar for vælgerne. Jeg synes, at det modsatte er tilfældet. Mange af de ting hun sagde i sin tale var jo ikke bare gode, men fantastiske. Hun er helt klart en god socialdemokrat i hjertet, men hvis hun ikke vil lade hjertet råde, men i stedet hamre resultater igennem, så vil jeg ikke være med. Gode intentioner skaber ikke nødvendigvis gode handlinger og/eller resultater.
Hun siger videre:
Og det er det, jeg mener. Jeg synes ikke, at regeringsmagten er vigtigere end partiets principprogram. Jeg vil meget gerne lade de radikale om at være resultatorienterede i deres kamp om at stå nævnt flest steder i historiebøgerne. At være en del af et forlig er ikke det samme som at tage ansvar. Mange gange tværtimod. Regeringsmagten kan købes for dyrt – og jeg er bange for, at Thorning-Schmidt vil betale mere for den end Frank Jensen.
Du skal med andre ord ikke læse det som en total afskrivning af HT-S som en god socialdemokrat. Jeg er bare ikke overbevist om, at hun er socialdemokratisk nok i sine handlinger til også at være en formand, jeg vil synes om.
Personligt tror jeg mere på Helle end Frank, da han trods alt af en del af de fløjkrige, som har stået på de sidste 13 år. Et eller andet sted, virker Helle som et frisk pust, som jeg godt kunne unde Socialdemokraterne på trods af, at jeg er medlem af et andet parti.
Jeg ser dem begge som åbenlyse parter i fløjkrigen og jeg holder med venstrefløjen. Kortere kan det ikke siges. Jeg tror desuden, at de begge har lige store chancer for at vinde det næste valg. At medierne har bestemt, at S trænger til en ung kvinde som formand, giver jeg ikke meget for. Jeg så også gerne en kvinde som formand (og statsminister), det skal ikke være nogen hemmelighed, men jeg vil også være ked af at have en formand, der er valgt fordi hun er kvinde – og ikke på politiske og sociale (lederskabs-) meritter.
Helt enig, kønnet i sig selv skaber ikke nogen formand for Socialdemokraterne eller for den sags skyld en kommende Statsminister. Men, personligt tror jeg bare mest på Helle frem for Frank. Det samme problem har vi haft kørende i Kristendemokraterne, hvor Marianne Karlsmose er vokset med opgaven siden hun overtog formandsposten efter Jann Sjursen. At vi så røg ud i forbindelse med valget, er en helt anden historie, hvor vi nok blev klemt fra flere sider.
Det er rigtigt – hun er vokset med opgaven. Men på trods af det mangler hun stadig en del karisma (eller pondus om du vil – find selv på andre og bedre ord 😉 ) for virkelig at trække nogle stemmer. Og karisma er trods alt svær at tillære sig. Der vinder Helle nok over Frank, som i mange år har været en alt for pæn skoledreng (hvilket han til dels stadig ligner – men det skal vi heldigvis ikke diskutere).
Hvis vi skal tænke kortsigtet (og det skal man nu engang ikke), tror jeg også, at Helle er det ‘rigtige’ valg, hvis vi snakker popularitet. Jeg er bare bange for, at vi i det lange løb er bedre tjent med Frank Jensen, som trods alt gennem mange år har vist stabilitet – og det er noget af det vigtigste at finde i en formand. Desuden tror jeg simpelthen, at de nuanceforskelle der trods alt er mellem de politikker de vil føre, vil falde ud til Franks fordel – igen i det lange løb.
Vi får at se på tirsdag, hvem den heldige vinder er 😉