Fællessang i Parken

I går havde jeg min debut som tilskuer til en landskamp i Parken. Jørgen fra naboopgangen kunne ikke komme af sted alligevel, så hans billet dumpede pludselig ned i mine hænder. Det klager jeg så absolut ikke over. Tak, Jørgen. Jeg vil dog gerne klage over kulden, banen og det danske spil, men det får jeg på den anden side nok ikke det store ud af. Efterfølgende drak vi os en mængde hjerneceller fattigere, og jeg har derfor haft en vis træthed i kroppen i dag. Ikke desto mindre nåede jeg på Nørrebro for at se Kinamand klokken 10.00, og med efterfølgende cafébesøg og vandretur har jeg for en gangs skyld fået en lille smule ud af en tømmermandsdag. Jeg tror faktisk næsten at jeg kan betegnes som stolt af mig selv 😉

2 thoughts on “Fællessang i Parken”

  1. Sjovt nok er det først gået op for mig, da jeg lige fik læst indlægget om din nevø i det jydske, at vi bor i samme bygning. Verden er da lille…

  2. Hehe. Det var også først i forbindelse med ovenstående landskamp, at jeg fattede sammenhængen, da Michael berettede om billettens ejermand 🙂

Comments are closed.

Scroll to Top