Nedtur

·

·

Vi var i gÃ¥r en flok, der tog ind for at se “Der Untergang“. Det var sÃ¥ absolut ikke den dummeste idé, vi nogensinde er kommet pÃ¥, og jeg kan stærkt anbefale alle at tage ind at se den. De 2½ time er mere end godt givet ud, for denne flok tyske skuespillere kan altsÃ¥ et stykke hÃ¥ndværk, som mange skuespillere i Hollywood mÃ¥ være meget misundelige over. Flere gange i filmen er kynismen sÃ¥ hÃ¥rd, at det gør helt ondt i maven. Desuden er det meget forløsende, at vi her har at gøre med en krigsfilm, som er meget mere end det. Og som ikke er fyldt med helte. Hitler bliver portrætteret som den uligevægtige og psykotiske mand, han nu engang var – især i hans sidste dage, som netop er skildret i denne film. Men det er netop uligevægten og uberegneligheden, der gør ham sÃ¥ fantastisk ubehagelig. Det ene minut kunne man fristes til at kalde ham flink (mÃ¥ske endda sympatisk) mens man det næste knapt tør tro, at en sÃ¥dan mand nogensinde kunne herske i noget land. At Bruno Ganz formÃ¥r at spille rollen sÃ¥ perfekt er simpelthen utroligt. Selv om du mÃ¥ske ikke interesserer dig synderligt om Hitlers sidste dage, bør du se filmen pga. det flotte skuespil. Samtidig vil jeg dog sige, at alle burde interessere sig for Hitlers sidste dage, da de viser et (tror jeg) meget godt billede af den sindssyge støtte han fik fra sine officerer, selv da hans vanvid var størst. En del officerer forlod selvfølgelig den synkende skude, men at sÃ¥ mange trods alt blev tilbage, ser jeg som noget af det mest fortællende om Hitlers magt.