Politiknørd

·

·

Christine Antorini har humor (fra DRs kandidatside):

Jeg er 2. generations indvandrer. Min mor kommer fra den italienske del af Schweiz, min far fra Danmark. Jeg er vild med italiensk mad og kultur – ligesom jeg er vild med det nye danske køkken og det danske samfund. Jeg var nok lidt nørdet som barn og ung. Først samlede jeg på sten, sommerfugle, havde fisk og sumpskildpadder og klatrede i træer med drengene på vejen. Siden gik mine ungdomsår med politik i SFU, mens jeg læste. Jeg elskede at læse, og jeg elskede at organisere.

Nørdet som ung? Det tror jeg nu nok. Men det skal da ikke afholde os alle fra at stemme på hende. Næææ nej. Som landet ligger lige nu, er det hende, der skal have min stemme. Hvorfor? Fordi Socialdemokraterne har brug for hende. Lidt på samme måde som de ikke har brug for Claus Larsen-Jensen (man kan sgu da heller ikke have to -sen navne 😉 ). Hvis Socialdemokraterne ikke havde haft helt så meget brug for Antorini, havde Lotte Thiim Bertelsen nok ligget i spidsen i min helt personlige meningsmåling. Men sådan ser det ikke ud lige nu. Nå, det var bare mine to øre (nu håber jeg ikke, at Thor P og resten af Finansministeriet laver en hemmelig udregning, som så kan vise, at jeg rent faktisk ikke kan finansiere mit udspil). Man kan jo aldrig vide.