I hak

Efter hjemkomsten fra Manchester har Lene og jeg boet hos hendes forældre. De bor temmelig langt ude på landet – du ved, der hvor børnene har tre hele, grovkornede rugbrød og en junge mælk direkte fra koen med som madpakke, når de skal i skole. Det er meget hyggeligt. Vi glæder os dog til snart at forlade det nordjyske igen, og til det formål har vi lejet en lejlighed i Geislersgade på Amager (lige ved Amager Centret og Amagerbro Station). Lene har desuden tiltusket sig et (drømme-)job hos Amnesty International og i går fik jeg et foreløbigt resultat på mit engelske speciale. Jeg bestod med bravour. Jeg kan dermed – med god samvittighed – allerede nu skrive “MA (Merit) Historical Social Enquiry” på visitkortet. Nice. Nu mangler vi så bare, at jeg kan tage mig sammen til at få skrevet teoriopgaven fra 7. semester og mit danske speciale, for SU-klippene bliver færre og færre. Men mon ikke jeg endnu engang får det hele reddet hjem på målstregen? 🙂

9 thoughts on “I hak”

  1. Tak for det, Christian, og tillykke selv. Vi skal først have kapper på i midten af december – hvor lejede du din … og hvad kostede det?

  2. Jeg skal også først selv have kappe på i starten af december. Jeg fik tilsendt en ‘infopakke’ fra Lancaster med sign-up formular til frokost, gæster til ceremonien og ikke mindst reklamer for kappeudlejere. Har ikke lige fået kigget på det endnu, men jeg mener, prisen er omkring £30 for kostumet. Man skulle undres, hvis du ikke fik en lignende pakke tilsendt.

  3. Jeg vil væbne mig med tålmodighed 🙂

    Jeg så nogle billeder på din hjemmeside og gik ud fra, at det var fra din graduation ceremony. Jeg har nu studeret det nærmere og har nu fattet, at det i stedet var fra din matriculation ceremony i Oxford. Elendig research fra min side, jeg ved det, men denne modemforbindelse tager snart livet af mig 😉

  4. Tillykke – og det bliver fedt at få jer til København. Vi kommer til at bo omkring 5 min. på cykel fra hinanden. Jeg bor på den anden side af Amagerbrogade mod KUA (Københavns Universitet Amager)… sig til når I er ankommet, så giver jeg kaffe på kollegiet (http://www.hhkol.dk)

  5. Tak for Jacques. Jeg har far’et en smule og kigget på et kort over området. Du, Jakob og Maria bor alle inden for en 5-minutter-på-cykel-radius, så vi bliver nok heller ikke ensomme denne gang.

    Lad mig lige indskærpe for alle, der residerer i Kbh.: Vi skal bære alt vores skrammel op på 2. sal lørdag d. 4/12 klokken 7:30. Hjælpende hænder beæres med masser af respekt og et uendeligt antal skarpe med tilhørende runde stykker … at I ved det.

Comments are closed.

Scroll to Top