Fem eksempler på ufattelig dårlig planlægning i forbindelse med specialeskrivning (også kendt i andre kredse som enten dårlig hukommelse eller manglende intellekt):
- Jeg skal snakke med min vejleder for første gang i morgen – et døgn før aflevering.
- Jeg mangler tre af de bøger, jeg skulle bruge. En er udsolgt fra forlaget, to er endnu ikke udkommet (hvilket er ret surt)
- Jeg blev i går opmærksom på et par hhv. 5 og 6 år gamle tekster, der burde være min røde tråd (Jorge Arditi har med andre ord langt hen ad vejen allerede gjort det, jeg troede, jeg var den første til at gøre)
- Jeg fattede først for en uge eller to siden, at jeg selv skulle arrangere indbinding af specialet før afleveringsdatoen
og trumfen
- Med halvandet døgn tilbage har jeg efter butikkernes lukketid ikke mere kaffe
Sjovt, så er vi jo næsten i samme båd. Sidder halvanden time nordpå i Lancaster og filer også løs på sociologispecialet.
Har allerede haft et møde med min vejleder – det varede et kvarter og bliver det første og eneste. Han valgte at tage i sommerhus og skrive en bog. Heldigvis har jeg til den 17. men skal dog skrive 15-20.000 ord.
Biblioteket her på stedet abonnerer ikke på det vigtigste tidsskrift indenfor mit felt, hvorfor jeg for 3 måneder siden bestilte et gratis prøvemedlemskab. Det er lige gået igennem for to dage siden, og der er omkring 30 direkte relaterede artikler til det, jeg skriver om.
Sådan noget ville man hellere være foruden…
Så må du jo (teoretisk set, selvfølgelig) have lige så lidt tid til at læse min blog, som jeg har til at skrive den (du skal da også lige smage lidt af den dårlige samvittighed, jeg render rundt med). Der er desværre alt for mange ting, der er sjovere end at skrive speciale (det var dog en forfærdelig masse parenteser, jeg fik lavet her) 😉
Held og lykke med det hele – og du er selvfølgelig velkommen i Manchester for at fejre afleveringen, hvis det skulle have interesse 🙂