Det er så ondt, så ondt

·

·

Her til aften krydrede jeg en lang arbejdsdag med at slå hovedet sammen med Poul. Det gjorde ikke så ondt, som jeg havde regnet med, for vi så ikke filmatiseringen af Jan Guillous selvbiografiske roman, “Ondskaben” i Grand Teatret, som jeg havde gættet på, at vi ville. Den havde Poul nu også set, så vi ville i stedet se Elephant, men en fyr ved navn Hoegaarden kom forbi, da vi sad på en stille café. Og Hoegaarden hiver som bekendt alle intentioner ud af folk. Sammen med Hr Hoegaarden stod den på alskens livsopdateringer. Jeg tror, at han går og hygger sig med journalismen i det sydsjællandske, den gode Pølledreng. Men jeg kan nu godt forstå, at vælger at blive boende på Frederiksberg, selv om der er langt på arbejde. Det ville være endnu værre at have så langt til fritid! Note to self and Poul: Forsangeren i Joy Division hedder rigtignok noget med Ian. Ian Curtis, såmænd. Ikke engang en runde Hoegaarden burde få det til at fordampe fra hukommelsen. Ian Curtis, Ian Curtis, Ian Curtis. Husk det nu! Og husk desuden at holde øje med, om filmatiseringen af Joy Divisions historie kommer til at have Jude Law i hovedrollen, som NewOrderOnline rapporterer. En Londondreng, der spiller Ian Curtis? Hmmmm. Tjaaa, hvorfor ikke?