Vi hader Bush … og Blair … og …

Professor Noam Chomsky (blog) gæstede i går Manchester, og Lene og jeg var to af de ca. 1000 heldige, der fik billetter til foredraget. Chomsky er en af verdens mest indflydelsesrige akademikere, intellektuelle eller hvad man så har lyst til at kalde ham. Michael Moore (blog) med en meget lang uddannelse. Det var en god oplevelse og dejligt at høre, at vi alle hader de samme mennesker af de samme åbenlyse grunde. Vi kan ikke lide krig. Slet ikke de nytteløse, der føres af voldsliderlige mennesker/stater uden opbakning fra FN. Vold avler vold, ydmygelser avler ydmygelser og alt det der. Efter forelæsningen tog vi med et par andre røde individer på Centro for at drikke lidt belgisk øl. Efter det stod den på italiensk mamse på Eden, hvorefter vi løb tør for energi og tog hjem. En grund (omend ubevidst) kunne nemt være, at vi fredag anskaffede os et fjernsyn. At det viste sig, at de havde valgt at indskrænke antallet af seværdige programmer til lige nøjagtig 0, kunne vi jo ikke vide. Vi smed os dog alligevel trofast på sofaen og så en eller anden ulidelig film med Michelle Pfeiffer og Bruce Willis. Pføj for en gang nonsens og dårligt skuespil. It was tragic, but also quite funny. Efter de seneste par ugers knoklen med essays var det dog tiltrængt bare at glo formålsløst på et tv, og det klarede jeg til topkarakter. Anderledes går det nok med de forskellige essays (især det sidste). Nu er der kun specialet tilbage herovre … før uddannelsen i DK skal gøres færdig med en teoriopgave på 20 sider og derefter 100 sider til specialet. Jeg stresser allerede igen. Jeg må hellere irritere mig selv ved at lave en specialesidetæller her på siden, så jeg oftest muligt bliver mindet om, hvor (ufattelig) meget jeg mangler. Hmmm … senere … lige nu er jeg gået i sommerferie-mode, selv om det ganske givet er en dum idé, men i morgen kommer mor og far på besøg frem til fredag, så der skal vist bare hygges til da. Så må virkeligheden indhente mig igen om en uge. Gid den aldrig kom tilbage.