Yiiihaaaa, det er fedt

Der skulle gå en rum tid før jeg fandt den vigtigste detalje om Levenshulme. Men nu har jeg fundet den. Der er jo ikke tale om en petitesse eller en ligegyldighed. Ej heller noget, der bør stå ubemærket hen. I stedet bør det komme frem i lyset og blive udbredt til alle folkeslag. Jeg er stolt af at bo i Levenshulme. Ikke bare fordi det er en forstad for irske utilpassede og andre småkriminelle godtfolk, men fordi den bedste af alle kriminelle har boet her. Næææ, nej – det er ikke Robin Hood; I ved alle, at han holdt til lidt længere inde i landet og at han bare var en tøsedreng. Mesteren, the one and only Dick Turpin, havde det såmænd med at komme forbi her i Levenshulme. Ikke overraskende var det en pub, han havde det med at frekventere, og sørme om ikke det er den pub, der ligger tættest på vores hus. Blue Bell Inn (man kan egentlig godt høre på navnet, at det er et sted for Turpin) ligger to-tre minutters gang herfra, og jeg føler mig som et skarn, at jeg endnu ikke har været der. Den har jo en historie! Dick Turpin. Føj, hvor er det fedt. Han var en helt. Før du begynder at skamsøge nettet for modbeviser, vil jeg da lige fastslå, at det er sandt. Jamen, det passer. Også selv om nogle siger noget andet. Hail Turpin.

5 thoughts on “Yiiihaaaa, det er fedt”

  1. Jeg nynner lige Dick Turpin musikken… Daa dadadadaaaaa (bumbum) daaa daaa dada daaaa da da da da da daaaaaaa etc.

  2. Tak for at du gad stå for lydsiden, Ricco. Det var tiltrængt.

    Lene Marie: Jeps. Meget ulækker. Jeg tror faktisk måske endda, at gevæksten var større end en bowlingkugle. Måske på størrelse med en lastbil. Eller der omkring.

  3. Tak til Ricco, jeg gik lige og tænkte på hvordan det var melodien var.
    Angående hunden. Det var ikke en byld. Det var en svulst på størrelse med en bowlingkugle. Hold kæft hvor var den ulækker.

  4. Jeg vidste, at jeg kunne stole på dig. Surt at du ikke var med derinde da du var her. Selv om det er et skodsted! Vi tog derind i dag, og det mest opsigtsvækkende var en hund der gik rundt derinde med en bylde på størrelse med en knytnæve i den ene side. Ikke ligefrem noget der fik min appetit til at stige til uanede højder for derefter at indtage et væsentligt kvantum øl. Desuden skiltede de ikke engang med deres stolte historie. Tsk.

Comments are closed.

Scroll to Top