Søndag d. 13. juni er der valg til Europaparlamentet. Det lader dog ikke til, at ret mange på nuværende tidspunkt har sat sig ind i, hvem kandidaterne er. 70 % af danske vælgere kan ikke nævne en eneste kandidat, og det må vi da hellere lave om på. Det fremgik desuden af TV2-Nyhederne i aftes, at halvdelen af alle vælgere ikke kender en eneste af de nuværende danske europaparlamentarikere. Det skal der også laves om på. Jeg testede Lene, for hun måtte jo være ekspert på området, efter at hun har arbejdet i Bruxelles i et år. Hun kunne nævne 11 af Danmarks 16 medlemmer frit fra leveren. Så blev min mund lukket, for jeg gad ikke engang prøve (men mon ikke jeg ville kunne nævne en fem-syv stykker?).
Nuværende medlemmer:
Bent Hindrup Andersen, JuniBevægelsen
Ole Andreasen, Venstre
Freddy Blak, tidl. Socialdemokrat
Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen
Niels Busk, Venstre
Mogens Camre, Dansk Folkeparti
Lone Dybkjær, Det Radikale Venstre
Pernille Frahm, Socialistisk Folkeparti
Anne Elisabet Jensen, Venstre
Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU
Torben Lund, Socialdemokraterne
Karin Riis-Jørgensen, Venstre
Christian Foldberg Rovsing, Det Konservative Folkeparti
Ulla Margrethe Sandbæk, JuniBevægelsen
Ole B. Sørensen, Venstre
Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne
De vigtigste kandidater til valget:
1. Ole Krarup
1. Jens-Peter Bonde
2. Hanne Dahl
3. Bent Hindrup Andersen
4. Trine Pertou Mach
…
16. Iben Søndergård
1. Margrete Auken, weblog
2. Pernille Frahm
1. Poul Nyrup Rasmussen, weblog
2. Henrik Dam Kristensen
3. Britta Thomsen
4. Christel Schaldemose
5. Dan Jørgensen, weblog
1. Anders Samuelsen
2. Camilla Hersom
1. Jakob From Høeg
1. Karin Riis-Jørgensen
2. Anne E. Jensen
3. Niels Busk
4. Ole B. Sørensen
5. Karsten Madsen
1. Gitte Seeberg
2. Christian Rovsing
3. Søren Møller
1. Mogens Camre
2. Ulla Dahlerup
Jeg har lavet min egen top 5 ud fra de ovenstående kandidater. Jeg har derfor ikke taget stilling til en masse obskure politikere, der alligevel aldrig ville bleve valgt ind (nu siger du måske: “Hvad så med Iben, hun står nede som nummer 16 på JuniBevægelsens liste. Så bliver hun da ikke valgt ind”. Dertil siger jeg: “Jo, hun gør så. Basta.”)
Min top 5:
1. Margrete Auken (SF)
2. Poul Nyrup Rasmussen (Soc.)
3. Pernille Frahm (SF)
4. Iben Søndergård (JuniBev/Soc.)
5. Henrik Dam Kristensen (Soc.)
Min liste er en broget sag. Det kan ikke overraske nogen, at den er sammensat af tre socialdemokrater og to SFere, men deres gennemslagskraft i både Danmark og EU-parlamantet må siges at variere betydeligt. Auken er min spidskandidat, og den jeg vil stemme på, fordi hun har fået lov til, som tilhænger af EU, at være spidskandidat for SF. Hun lægger en del vægt på den globale ubalance, lige som vores tidligere statsminister gør. Poul Nyrup vil helt sikkert blive valgt, og jeg tror det er noget af det bedste, der er sket for Danmark i lang tid. Selv om han er meget pro-EU, har han øjnene åbne over for mange af de urimeligheder, der får lov til at foregå både inden for EUs egne døre og verdenssamfundet i sin helhed. Pernille Frahm har erfaring som EU-parlamentariker, og har endda gjort det godt, efter hvad jeg ved. Hun er eksempelvis næstformand for Forenede Europæiske Venstre og formand for Nordisk Grønne Venstre. Iben burde nok stå endnu højere på min liste, nu da jeg kender hende, men det er stærk modstand hun er opppe mod. Henrik (som han åbenbart gerne vil kendes som) har fået en ligegyldig femteplads, som kunne have gået til hvem som helst. Han er en dygtig politiker med mange gode holdninger, men jeg tror måske nok, at han er for stor en tilhænger af EU som det er.
Jeg kan kun give min varmeste støtte til Iben Søndergård som kandidat til Europaparlamentet. Jeg er meget glad for Iben på det personlige plan, som den bundsolide og meget direkte vestjyde hun er, men jeg stemmer mest af alt på hende i kraft af hendes socialdemokratiske baggrund, hendes sunde skepsis til EU og hendes tanker om hvad et demokrati indebærer. Hun ville helt sikkert være nr. 1 på min top 5. Så fuld fart frem Iben, det skal aldrig vare at få dig valgt ind 🙂
Min top 5 (med få intetsigende begrundelser:-)):
1. Poul Nyrup
2. Anders Samuelsen
3. Jens Peter Bonde
4. Karan Riis-Jørgensen
5. Henrik Dam
Begrundelser:
Nyrup vil med sin prestige få meget at sige i europa, så han er en god mand at få ind. (og så er han vel også selvskrevet) Samuelsen, så han i Hjemmeservice en gang. Yderst fornuftige holdninger. Bonde,jeg har hørt at han arbejder r…. ud af bukserne. (har ellers til tider svært ved at se, hvad junibevægelsens tilstedeværelse i Parlamentet gør godt for – og det blev ikke bedre af at høre Trine Pertou Mach i Dahls duel)Riis-Jørgensen, vil sikkert kæmpe for en tiltrængt organ-politik på europæisk plan. Henrik Dam, i lighed med René, ser jeg mange gode ting ved Hr. Dam.
Jeg er bange for at alle de politikere der stiller op til parlamentsvalget ofte tager “for” store ord i deres mund. At forbeholdene burde fjernes er jeg ret enig i. Danmarks navlebeskuende EU-politik har godt af et løft mod en videre europæisk integration. Mht. venstreargumenterne om frihandel osv. er EU vel det eneste redskab som kan presse USA til at fjerne derers tilskud til industrien, mod at EU gør det samme selv. For derved at gøre verden et mere retfærdigt sted for u-landene.
Og lige til sidst, så er min begrundelse for at stemme på Karen Riis stadigvæk hendes engagement indenfor donorpolitikken. Er ikke venstre mand 🙂
Hahahaha. Ole Bole Krarups gamle skole. Han er altså en tand for et eller andet.
Mht. Karen Riis og Venstre, så er jeg mere end klar over, at det ikke er generel støtte til hende og hendes parti du fremkommer med. Hendes engagement indenfor donorpolitikken er ikke noget jeg kender noget til, men jeg burde nok sætte mig ind i det (og de andres holdninger), da det jo er en vigtig sag. Kender du noget til de andres holdninger (selv om de måske ikke brænder så meget for sagen som hende)?
Apropos store ord, så se hvad jeg fandt på http://www.ole-krarup.dk
Kritik af EUs udvidelse
Jeg har ofte i denne forsamling haft lejlighed til at citere den fortræffelige norske håndbog for fjeldvandrere.
Det er jeg ikke meget imponeret over 🙂
Ikke det mindste.. 🙂
Ok. Øv. Må selv gå på jagt en anden gang. 🙂
Og jeg troede, at jeg havde en mærkeligt sammensat liste. SocDem., Radikal, JuniBev., Venstre, SocDem. Du gik da vist ind på rodeværelset på vejen mod stemmeurnerne 😉
Jeg har et utroligt stærkt had over for Karen Riis-J., så hende ville jeg aldrig aldrig aldrig stemme på … men det er jo nok ikke den store overraskelse. Et lille udpluk fra en artikel, der blev bragt i Information for et par uger siden:
“Statsministerens – og Venstres – ærinde var netop at undgå, at den kommende valgkamp alene skal dreje sig om forbeholdene. Det kan simpelthen ikke være meningen. Venstre vil forklare danskerne, at EU handler om meget mere end det. Det handler om fred og stabilitet i Europa. Om at franske og tyske drenge aldrig mere skal forbløde i Flandern og Alsace. Det handler om at læge kommunismens ulivsår – om at udbrede fredens projekt til Central- og Østeuropa. Det handler om at se hinsides de nye medlemslande. Om at sikre gode naboskaber mod øst og mod syd. Og det handler om danskernes hverdag. Om at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst gennem frihandel og øget forskning. Om at bekæmpe miljøproblemer i fællesskab.
For det er jo netop på grund af disse mange fordele, at forbeholdene skal afskaffes. De hindrer, at vi deltager fuldt og helt i verdenshistoriens mest vellykkede eksempel på samarbejde over landegrænserne.”
ALLE de ting hun remser op har noget at gøre med de danske forbehold. Eksempelvis har fred og stabilitet helt åbenlyst noget at gøre med landenes stillingtagen til samarbejde mellem nationalstaternes politi og militær, mens den økonomiske vækst og frihandel ganske givet må have noget at gøre med ØMUens tredje fase (fælles valuta). Hun nævner først en række ting, der (efter hendes mening) ikke har noget med forbeholdene at gøre, for derefter at sige at vi er bundet på hænder og fødder i disse forhold på grund af forbeholdene. Bullocks. Desuden bruger hun hele tiden (dog ikke lige i dette citat) det typiske Venstreargument med frihandel og flere penge penge penge. Hendes frihandel ser dog ud til kun at gælde i EU, så de tårnhøje toldbarrierer over for tredjeverdenslandene skal vist opretholdes. “Hellere flere penge til os end lidt til dem”, er normalt Venstres holdning og ganske givet også Karin Riis’.
Pyyyyh, det var langt, men det gjorde godt 🙂
Nu må jeg hellere skrive noget. De der forbehold, dem er jeg faktisk heller ikke så meget for, for de forhindrer os langt hen ad vejen i at gøre tingene bedre – og det er jo ikke meningen. Faktisk har JuniBevægelsen aldrig ønsket forbeholdene, vi ville gerne have politikerne til at respektere afstemningen i 1992.
Hvis nogen har fået den opfattelse, at medlemmer af JuniBev gerne vil ud af Unionen, vil jeg gerne understrege at det står for deres egen regning – Jeg har intet ønske om at forlade EU, jeg kan ikke rigtigt se hvad det skulle gøre godt for.
Sidst men ikke mindst min begrundelse for at stille op for JuniBev: Jeg mener ikke det vil være hensigtsmæssigt, at få en forfatning for EU på nuværende tidspunkt. Jeg vil ikke afvise, at det kan fungere på et tidspunkt ude i fremtiden. Specielt hvis man kan få presset nogle gode ideer om ulandsbistand, ligestilling og nedrustning ind.
Lige nu mener jeg opgaven er at få det ny udvidede EU til at fungere – uden svindel og skandaler. Og nej, jeg mener ikke vi kan gøre begge dele på én gang. Det er lidt som at stoppe med at ryge og gå på slankekur på én gang – begge dele ender med at mislykkes.
Hej Ibber (undskyld, jeg kunne ikke lade være). Godt at høre fra dig selv om du spiser kirsebær (og drikker bajere) med de store 😉
Jeg tror faktisk godt, at man kan godtage forfatningen som den er (snart bliver?) og så forsøge at forbedre indholdet af den gradvist. Jeg tror desværre ikke, at der er andre muligheder. Alternativet ser desværre ikke ud til at være en bedre forfatning, men ingen forfatning, og det synes jeg ville være synd, for der er mange gode ting i den allerede.
Men … jeg er bange for, at forfatningen ikke bliver godkendt af alle lande alligevel, men diskussionen er stadig sund at have. Derfor fatter jeg ikke, hvorfor de danske politikere gerne vil udskyde overhovedet at snakke om den (især afstemningen, selvfølgelig), indtil vi kender det endelige indhold. Hvorfor skulle datoen for afstemningen være afhængig af indholdet?