Lørdagens åbnede butikker blev udnyttet til at købe fødselsdagsgave til min nevø, Jeppe. Både Lene og jeg tog ind til centrum for at gå amok, og efter vi havde sendt gaven af sted mod Danmark tog en eller anden hygge-djævel fat i os. Selv om vi var blevet enige om, at vi ikke havde råd til at gøre andet end at tage hjem, gik vi direkte på café, derefter to forskellige pubs og til sidst på italiensk restaurant. Bella Roma er det bedste, der er sket i lang tid. Deres medarbejdere (det var vist en familia) snakkede rent faktisk italiensk på denne italienske restaurant og hvad vigtigere var: deres mad var rigtig god. Jeg fik en pizza, og det er desværre den første acceptable pizza jeg har fået herovre. De fleste andre steder synes, at deep pan er den smarteste opfindelse i verden (så kan man jo selvfølgelig heller ikke så godt smage deres dåse-tomatsovs), og de to andre steder jeg er stødt på en såkaldt “crispy Italian base”, har bunden overhovedet ikke være crispy. Italiener-tynd, ja, men helt sikkert også lige så smattet som dejen var før den kom i ovnen. Lenes pastaret var også helt perfekt. Efter denne omgang tog vi os endelig sammen til at tage hjem, hvor den stod på TP. Lene vandt selvfølgelig begge spil, men for en gangs slyld nåede jeg at få alle oste før det hele var slut. Tap mig venligst kærligt på skulderen.