Referers

Efter anmodning fra Jakob har jeg dykket lidt ned i mine referers (se statistik). Klokken 06:43:29 kom en polak forbi min blog – sendt hertil fra paris-hilton-video.blogspot.com, og klokken 07:25:31 var det en ukendt person, der kom til samme sted fra www.nudecelebblogs.com Se det er jo lidt mærkeligt. Jeg har derfor gjort lidt “research” på de to nævnte sider, men kan stadig ikke forklare hvorfor to celeb-sex-hungrende ungersvende (det regner jeg da med at det er), er blevet sendt hertil af de to sider. Der er ingen af siderne, der linker til mig (og hvorfor skulle de da også det?), så jeg aner simpelthen ikke hvordan det er gået til. Mere oplagt er det i stedet, at en eller andet blev sendt til mine 100 ting ved at Google hvor kommer John Deere fra. Det er med stor stolthed, at jeg modtager den slags kunder. De skal selvfølgelig også serviceres: Manden John Deere blev født i Rutland, Vermont, USA d. 7/2 1804. Han flyttede senere til Grand Detour, Illinois, sammen med de mange andre der også drog mod vest i midten af 1830’erne. Han arbejde som selvstændig smed, og det var som smed han opfandt verdens første stålplov. På grund af den dårlige infrastruktur flyttede han i 1848 sin fabrik til Moline (stadig i Illinois), hvor de stadig har hovedkvarter.

6 thoughts on “Referers”

  1. Du er simpelthen blevet udsat for det der hedder referer spam. Siderne linker ikke til dig – men nu har du linket til dem i forbindelse med referer statistik og siderne har dermed opnået hvad de vil – opmærksomhed.

  2. Ahhhhh. Så blev jeg det klogere. Det er skisme da alligevel ret smart – ikke fordi jeg synes voldsomt godt om det – men smart, det er det sgu.

    Tak for opklaringen 🙂

  3. Øv…. Jeg troede det var fordi du endelig var blevet optaget som Celebrity, og at der nu lå smudsige billeder af dig på siderne. Så må jeg nøjes med min fantasi. He he

  4. Jeg er godt nok ikke specielt celeb (og har ganske givet ikke genet i mig), men du kan da fluks lige få et enkelt nøgenbillede af mig, hvis du gerne vil. Jeg har e-postet en zip-fil til dig. Den fylder ca 23 MB 😉

  5. Ja kønt er det ikke. Men jeg regner med, at det bliver rettet i fremtidige versioner.

    Jeg har måske bare ikke været grundig nok i min søgen efter en egnet app.? Jeg har ikke adgang til log-filen, så det er begrænset hvor mange smarte ting der findes derude. Og at kode det selv ville nok resultere i, at jeg ikke ville have statistik på siden inden for de næste 7-8 år.

Comments are closed.

Scroll to Top