Inspireret af Dalagers danske uge (og delvist også tante lillas mislykkede hollandske uge) har jeg i sinde at indlede en udvidelsesuge. Det går ud på, at jeg tager en dag med hvert af de nye EU-nationers sprog. Når den velmenende og intelligente læser ved, at der er 10 nye lande og at flere af dem har flere sprog, så er det jo en svær nød at knække. Jeg har dog valgt at komme om ved det på nemmest mulige måde. Det betyder, at befolkningerne i ansøgerlandene alle får en dag, hvor de i det mindste fatter det meste. Nogle af beslutningerne er selvfølgelig politisk betændte, men jeg fundet at nedenstående model er den mest retfærdige (og overskuelige for mig). Rækkefølgen bliver som følger (nord-syd):
Lørdag d. 21. februar: Russisk (Estland, Letland & Litauen)
Søndag d. 22. februar: Polsk (Polen)
Mandag d. 23. februar: Tjekkisk (Tjekkiet & Slovakiet)
Tirsdag d. 24. februar: Ungarsk (Ungarn)
Onsdag d. 25. februar: Slovensk (Slovenien)
Torsdag d. 26. februar: Engelsk (Malta)
Fredag d. 27. februar: Græsk (Cypern)
Kan du alle de sprog? :-O
Selvfølgelig. Det er da ikke noget problem. … Nej, det kan jeg måske nok ikke, men jeg kan skrive meget korte indlæg og finde mig en ordbog et sted. Grammatisk korrekt bliver det nok ikke, men de skal jo hilses velkommen de venlige tidligere kommunister 🙂
Meget ambitiøst, må jeg sige! Bed til at der ikke er nogle af dine læsere, der rent faktisk kender ovennævnte sprog, ellers kan det hurtigt løbe af sporet 😉
Hehe ja. Jeg håber helt sikkert på MEGET få kommentarer på disse sprog, der ender med et spørgsmålstegn 🙂
Fedt!
Det er faktisk en god og sjov ide 😉
Dalager: Tak tak. Du er trods alt også ophavsmanden 🙂
Hm… måske kommer dette lidt sent, men der tales slovakisk i Slovakiet, ikke tjekkisk. Enhver slovak ville blive stiktosset hvis nogen sagde de taler tjekkisk. Svarer lidt til at sige at dansk og svensk er det samme…
Men forøvrigt en rigtig god idé! =o)
Patricia: Ja, jeg er alt for klar over det. Det var også derfor jeg skrev: “Det betyder, at befolkningerne i ansøgerlandene alle får en dag, hvor de i det mindste fatter det meste. Nogle af beslutningerne er selvfølgelig politisk betændte …”.
Der er faktisk problemer med de fleste af mine dage – for
(1) mange folk fra Estland, Letland og Litauen har ikke lyst til at få at vide, at de snakker russisk
(2) de fleste af de tyrkiske cyprioter mener ikke, at de burde være under deres (tidligere?) arvefjenders paraply!
(3) mange maltesere ville hellere have deres dag serveret på maltesisk.
Sagen er dog stadig den, at slovakker forstår tjekkisk, så den sag er nok ikke engang den mest kontroversielle. Men du har fuldstændig ret – der er sgu heller ikke nogen slovak, der skal komme og sige, at jeg snakker svensk eller norsk (eller … gisp … islandsk og grønlandsk)