DBU vil kun have én hjemmeside

·

·

DBU har valgt at opgive hjemmesiden danskfodbold.dk. Det giver jo egentlig masser af mening. Hvorfor skulle de dog have to sider, og hvorfor vidste jeg ikke, at det var et sted, man burde besøge en gang imellem? Divisionsforeningens dårlige forretning, bold.dk, kender de fleste fordboldelskere trods alt, men danskfobold.dk? Jeg kan ikke huske at skulle have hørt om den før, så det er nok ikke så mærkeligt, hvis den ikke er nogen god forretning (det kom vist til at lyde som om, at hvis jeg ikke kommer et sted – så er det en dårlig forretning. Det jeg mener er selvfølgelig, at en side, der ikke bliver eksponeret specielt godt, ikke skal regne med at få mange besøgende og dermed mange reklameindtægter). At implementere fodboldnyheder på dbu.dk ville da være det mest naturlige i verden. Indtil videre har der mest været tale om landsholdsnyheder, men andre – især danske – fodboldnyheder burde da kunne findes der. Det er vist også meningen, at de skal for eftertiden. Danskfodbold.dk ser ud til at være en udmærket side, men med de mange krydsreferencer til dbu.dk kan de jo lige så godt smeltes sammen. Jeg synes, at det lyder spændende, at den ansvarlige for danskfodbold.dk nu ikke længere er ansat hos DBU, som dog ikke vil ud med, hvor stort et underskud, siden har givet. Det kan dog ikke være den dyreste side i verden at drive, for de danske nyheder ser ud til at komme fra DR, og de udenlandske fra UEFA. Så mangler vi kun landsholdsnyhederne, og dem får de fra … dbu.dk.